Ingen har noget at gøre i Israel. Hverken turister, naive sjæle eller Roger Waters fra Pink Floyd

af Anders Fenger
Grundlæggeren af Pink Floyd, Roger Waters, giver koncert i Israel i juni. Det har vakt vilde protester. Især fra palæstinenserne i de områder, Israel militært har besat.
Ironisk nok ville palæstinensiske skoleelever tage imod Waters på Vestbredden sidste år, hvor de sammen med voksne kulturfolk havde inviteret stjernen til at spille ved Palestine International Festival 2005 i Ramallah. Eleverne var blevet inspireret af den tidløse sang om The Wall og ville i kor have sunget omkvædet. Lettere omskrevet lød det sådan:

We don`t need no occupation
We don`t need no racist wall
No more siege and no more curfews
Soldiers leave us kids alone
Hey! Soldiers! Leave us kids alone!
All in all you`re just another brick in the wall
All in all we`ve just made another BREAK in the wall
Waters kom ikke.
I stedet har Rogers valgt Israel som koncert-sted i år.

Aflys
Waters er ellers kendt for i flere år at have givet sin støtte til den engelske kampagne mod Israels apartheid-mur.
En måned efter Israel-koncerten spiller han på årets Roskilde Festival, hvor han opfører hele Pink Floyd-værket, Dark Side of the Moon.
Vrede palæstinensere i hele verden har sendt ham et brev, hvor de beder ham aflyse sit Israel-gig. Alternativt, at han spiller en ekstra koncert et sted på den besatte Vestbred.
Roger Waters valg sætter fokus på et brændende spørgsmål. Hvordan skal vi forholde os, når kunstnere tager til racistiske lande for at underholde?
I apartheidtiden med problemet med Sydafrika var sagen klar. Total boykot. Hvis en kunstner optrådte i for eksempel Sun City blev han eller hun udsat for enormt pres i sit hjemland.
Ikke bar kunstnerisk samkvem blev boykottet. Også handel, diplomati, sport og militært samarbejde.

Snak dem til rette?
Men i dag tøver mange mennesker med at boykotte Israel fuldstændigt. Nok kan vi lade appelsinerne fra Jaffa ligge i supermarkedet.
Men er det ikke ondt at stoppe al samkvem med kunstnere, sportsfolk og akademikere i Israel? Kan vi ikke snakke med de fornuftige israelere og lægge pres på Israels regering derigennem?
Og skader en boykot ikke palæstinenserne og de almindelige israelere?
Også i de enorme internationale boykotaktioner mod Sydafrika stødte man på ovennævnte argumenter. Ville boykotten ikke ramme sorte arbejdere i stedet for det sydafrikanske apartheidstyre?
Argumenterne forstummede, da Mandela fra fængslet udtalte, at apartheidstyrets kollaps mange gange ville opveje de tab, som den almindelige befolkning i Sydafrika havde lidt på grund af boykotten.

Total boykot
I dag har selv den sydafrikanske biskop, Desmond Tutu opfordret til boykot af Israel. Kirkernes Verdensråd overvejer stærkt, om man skal opfordre til sanktioner. Mens Den Presbyritanske Kirke er begyndt at boykotte visse amerikanske firmaer, der er aktive i Israel. Og hele det palæstinensiske civilsamfund opfordrede sidste år til en boykot af Israel.
I 1973 fordømte den internationale domstol i Haag Sydafrikas apartheid og dets besættelse af Namibia. Boykotten blomstrede i årene efter. Apartheid faldt mindre end 20 år efter.
I dag er Israel blevet fordømt af samme internationale domstol i Haag for sin racistiske apartheidmur igennem palæstinensisk land.
Men alligevel siger nogle, at vi ikke skal boykotte Israel!

Fornuft?
Sagen i dag må være helt klar. Det nytter ikke at komme med naive argumenter om, at man blot vil i kontakt med fornuftige israelere. At man vil påvirke befolkningen.
Måske ved de ikke, at 90 procent af alle israelere støtter Muren. At 80 procent af alle voksne israelske mænd har gjort tjeneste ved en kontrolpost i de besatte områder!
Selvfølgelig er der fornuftige israelere og en aktiv arbejderklasse. Deres kamp og omverdenens pres vil tilsammen knække zionist-Israel.
Men den eneste effektive måde at få Israel ud af de besatte områder er at rette fokus på selve årsagen til den bitre konflikt i Mellemøsten; ubetinget krav om israelsk rømning fra de besatte områder.
Indtil da har ingen noget at gøre i Israel. Hverken turister, naive sjæle eller Waters. Palæstinenserne ønsker ikke hans koncert afholdt.
Waters moralske kompas må dreje til fornuft.
Ellers må vi pifte ham ud af Roskilde Festival`en i juli og tage en kammeratlig samtale med ham backstage over en god kop dansk øl.