Mikael Niemis roman er så klar og tydelig som frosten i Vittulas nåleskove

af Mattias Tesfaye
Jeg skal være helt ærlig. Den svenske forfatter Mikael Niemis bog Populærmusik fra Vittula, er det bedste bogkøb, jeg nogensinde har gjort.
Bogen handler om, hvad rockmusikken gør ved den svensk-finske grænseby Vittula. Nej, det er faktisk forkert. For anden gang jeg læste bogen, tænkte jeg, at historien handlede om drengen Matti og hans ven Niila, og deres forhold til finsprit, fnisende piger, fyrrige slåskampe og romantiske og sagnomspundne fortællinger om de stolte skovarbejderes arbejdskampe langs elvene.
Eller, det troede jeg i hvert fald.
For, tredje gang jeg læste bogen under natlampen, opdagede jeg, at det var noget helt andet, der lokkede. Det er som om, Niemi husker noget, den øvrige del af nordisk arbejderbevægelse har glemt - nemlig at snakke lige ud af posen.
Hans røverhistorier afløser hinanden i en evig strøm. Uden start eller slutning. Men billederne fremstår klare og tydelige som frosten i Vittulas nåleskove.
Niemi arbejder ikke med snørklede bisætninger, der arbejder sig ind, og ud, og ind igen af formørkede filosofiske betragtninger. De barnlige beskrivelser, fra det lille samfund i det nordlige Sverige, er derimod så tilpas kontante, at man begynder at overveje, hvordan helvede vi alle overlevede 1990`ernes evigt gentagende og håbløst navlepillende bogudgivelser og ditto socialadministratiske regeringer.
Mikael Niemi er opvokset som en del af det finske mindretal i Sverige. Men han er ikke blot et geografisk gadekryds. Hans tekster er redigeret så strengt og nøjagtigt, som man forestiller sig de japanske bonzai-træer klippes. Ikke et ord for meget.
Historien er konstrueret så snedigt, som kun en svensk krimiforfatter kan gøre det. Humoren er både klassisk og barok som en Monty Pyton-sketch.
Og afslutningen! åh, afslutningen. Hvor bliver man glad for livet.

Mikael Niemi: Populærmusik fra Vittula. Udkommet i 2002 på Lindhardt og Ringhof. 247 sider. 269 kr.