Kommunistisk moral er en uadskillelig del af at bekæmpe borgerlig moral, mente Brecht

af Klaus Haase
Bertolt Brecht var kunstnerisk meget alsidig. Dog var dramaet hans altdominerende udtryksform. Både praktisk og teoretisk.
Han gjorde op med 'det traditionelle teater', på sin tid 'Det borgerlige drama', hvor det enkelte individ skaber historien. Dette stod i skrigende modsætning til et industrisamfund, hvor industri, massekultur og teknologi satte livets tempo op.
Med disse historiske realiteter i tyvernes udvikling, mente Brecht, at den borgerlige dramaform lukkede sig om sig selv.
Han ville have teatret på højde med samfundets udvikling.

Nye teaterteknikker
På Brechts tid havde teatret fået nye teknikker til rådighed via teatermanden Piscator: Projektioner, film, drejescene.
Dem benyttede han flittigt. Desuden brugte Brecht sin marxistiske livs- og samfundsforståelse som et værktøj i sin teaterpraksis.
Her dukkede de sociale krisebevægelser i samfundet og klassekampbegrebet op som intriger i Brechts stykker.
Samtidig fandt Brecht, at kommunistisk moral er uadskillelig fra bekæmpelsen af en borgerlig moral. I den forbindelse er en revolutionær agitation et værktøj.
Brecht talte om en 'fremmedgørelseseffekt', hvilket betød, at skuespillerne ikke skal være ukritisk indfølende i deres dramatiske fremstilling.
Publikum skal mindes om, at de fremstiller en person. Det skal tilstræbes at ophæve modsætningen fornuft/belæring kontra følelser og fornøjelse.
Brecht understreger, at borgerlig teater lader virkeligheden fremstå som skæbnebestemt. Brechts såkaldte episke teater tilstræber, at publikum får en forståelse af verden som foranderlig og historisk.
Brechts marxistiske forståelse og hans ateisme hindrede ham ikke i at benytte bibelen som inspirationskilde; han trak på mange kilder i sin kulturs historiske rødder. Desuden moraliserede han, som en anden 'smagsdommer'

Brechts skuespil
I skuespillet Galileis liv trækkes en historisk person frem.
Galilei blev som naturvidenskabsmand af den magtfulde kirke tvunget til at afsværge nogle naturvidenskabelige landvindinger. Altså naturvidenskabens kamp mod kirkelige dogmer. Et moralsk dilemma!
I Den kaukasiske kridtcirkel er det den bibelske lignelse om kong Salomon: To kvinder påstår at det lille barn er deres. Kongen løser dilemmaet ved at lade dem stå i en cirkel og trække i hver sin ende af barnet, så de kan få hver sin del af barnet. Den biologiske mor trækker sig, i sin ægte kærlighed til barnet og dets liv. Et moralsk dilemma!

Moralisten
I skuespillet kendt som Tolvskillingsoperaen på dansk, dukker Brecht ned i den forbryderiske underverden, som han kæder sammen med kapitalismens logik.
Dette sker også i Mahagonny, der også blev til en opera. Her opleves en ny by i ørkenen. En slags Las Vegas, der skyder frem som resultatet af en skruppelløs kapitalisme og forbrydere i godt samarbejde. Moralisten Brecht klargør, at kapitalisme og kriminalitet ikke kan skilles ad. Samtidig 'lånte' Brecht sit stof: Ikke alene fra biblen og fra marxismen, men også fra andre kunstnere.
Brechts Die tage der commune er en omarbejdelse af Nordal Griegs skuespil Kommunen, mens skuespillet Moderen er en ombearbejdning af Gorkijs roman.