40 kommunister kvitterede for udsøgt kunstudstilling, hip hop og god mad med hele 9000 kr. til den kommunitiske presse
Aldrig har så få mennesker i Odsherred samlet så meget ind på så kort tid til tre små aviser.
Sådan må lørdagens kommunistiske kulturbegivenheder i Odsherred i det nordvestlige Sjælland betegnes.
Næsten 40 mennesker fra hele Vestsjælland deltog lørdag i de lokale DKP-, KPiD- og DKP/ML-afdelingers kulturtræf for kommunister. Stedet var Asnæs. Målet var at samle. At samle ind til de tre kommunistiske aviser. At samles om kultur.
Den lokale kommunist og kunstmaler, Jørgen Tang Holbek, viste rundt på Odsherred Museum, hvor nogle af de kendte Odsherredmalere, som afdøde Victor Brockdorf, udstiller.
Herefter var der mad, taler og musik i kunstmaleren, Jørgen Albrechtsens, hjem ved Fårevejle.
Et højdepunkt blev den unge rapper MC Bas, der blandt andet leverede en sylespids tekst om den spanske borgerkrig til de dundrende basrytmer.
Klaus Haase talte om Hans Scherfigs betydning, mens Preben Pølsemand levende og humoristisk berettede om, hvordan han var blevet anholdt af politiet for overtrædelse af terrorparagrafferne ved at have reklameret for t-shirts med PFLP- og FARC-symboler fra sin pølsevogn i København.
Overskuddet på kulturtræffet i Odsherred blev i alt 9.012 kr. Det vil sige 3004 kr til hver af de tre aviser, Kommunist, Skub og Arbejderen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278