Inden for marxismen har mange ment, at man kunne nøjes med menneskets bevidste tænkning, og de har vendt sig mod at tildele det ubevidste så stor betydning som Freud

af Eigil Nielsen
I en nylig udkommet bog, En Fandens bestilling - kan vi slippe for det ubevidste, diskuterer en række forfattere med forskellig baggrund spørgsmål i forbindelse med psykoanalysens nuværende stade.
Psykoanalysens stifter er Sigmund Freud, der i sit arbejde pegede på det ubevidstes store betydning for menneskets adfærd.
I det ubevidste område spillede det seksuelle og oplevelser i barndommen en fremtrædende rolle, hævdede han.

Freuds betydning
Freud var en meget dygtig organisator, der hurtigt fik sine mere eller mindre pålidelige resultater og spekulative skemaer for psykisk virksomhed (id - ego - superego o.a.) kendt i en meget bred verdensoffentlighed, og hans betydning for udviklingen også inden for områder som litteratur og kunst har været meget stor.
Digteren Otto Gelsted var den, der leverede den første danske oversættelse af et af Freuds værker.
Og det vil sikkert være berettiget at pege på psykoanalytisk inspiration i Hans Kirks roman: Fiskerne.
Psykoanalysens indflydelse inden for kulturradikalismen på den politiske venstrefløj er umiskendelig.

Bevidst-ubevidst
Inden for marxismen har mange ment, at man kunne nøjes med menneskets bevidste tænkning, og de har vendt sig mod at tildele det ubevidste så stor betydning som Freud.
I den sovjetiske psykologi var der generelt en meget anti-freudiansk holdning, medens der i sovjetrepublikken Georgien blev drevet omfattende psykologisk forskning vedrørende det ubevidste, som man dér mente var et omfattende og nødvendigt grundlag for enhver bevidst tænkning.
I 1979 inviterede man faktisk til et stort internationalt symposium om det ubevidste i republikkens hovedstad, Tbilisi.

Et bidrag
Den franske kommunistiske filosof Lucien Sve skrev i bogen Psykoanalyse og historisk materialisme, oversat til dansk omkring 1980, at psykoanalysen nok kan give et frugtbart bidrag til forståelsen af en række psykiske fænomener. Men han vender sig blandt andet mod Freuds uheldige anvendelse af menneskelige drifter som forklaring af historiske fænomener.
Mange har mere eller mindre heldigt forsøgt at forene Marx og Freud.
Midt i denne noget brogede udvikling er der nogle, der har holdt meget fast ved den oprindelige Freud - med visse modifikationer.
Forfatterne til bogen, der her anmeldes, hører tilsyneladende til denne kategori. I bogen kan man få det indtryk, at de mere skriver til hinanden og en mindre kreds omkring dem, end til den mere jævne læser, der er nysgerrig over for, hvor psykoanalysen står i dag.

Uforståelig
Blandet med erfaringer fra forfatternes dagligdag står teoretiske overvejelser, der kræver omfattende forudgående viden for at være forståelig.
Og der står egentlig ikke meget om det ubevidste, så man kan blive klogere på det.
Med i bagagen fra Freud er fortsat en 'dødsdrift' som man mener er en naturlig bestanddel i den menneskelig psyke. Og der tales flere steder om 'tab', for eksempel 'Det paradisiske sted hvor alle kan tale alle sprog tabes.'
Forstå det, hvem der kan!
I et par af bogens kapitler gør forfatterne et teoretisk forsøg på at finde et formidlende mellemled mellem psykoanalysen og videnskaben, som jo taler hvert sit sprog, men det er ikke meget, der kan præsteres på dette område.
Alt i alt: Dette er en bog for en snæver, indforstået kreds.

En Fandens bestilling - kan vi slippe for det ubevidste.. Jean-Christian Delay og ElisaBeth Holst (red). 222 sider. 269 kr. Frydenlund.