Kriminalromaner er geniale til at kommentere livets skyggesider, fortæller den cubanske forfatter Leonardo Padura til Arbejderen

af Helene Caprani
Leonardo Padura er en lille, mørk mand med sort skæg og intense, kulsorte øjne, der synes at læse ens tanker. Han føler sig tydeligvis hjemme i den lille café i Fønix Hotels kælder, hvor nærved alle vægge er dækket af dyre, tunge vitrinereoler proppet med brune læderbind.
Leonardo Padura får serveret en lillebitte kop espresso, som han sirligt tilsætter mange teskefulde sukker.
- Jeg bruger jo næsten ikke noget, forsvarer han sig med stor alvor og umiskendeligt cubanske grimasser.
Leonardo Padura er Cubas mest succesrige forfatter - af kriminalromaner.
- Der er flere grunde til, at jeg har valgt kriminalromanen. Jeg har altid læst dem selv, og jeg har også skrevet kritik af genren før jeg selv begyndte at skrive romaner. Det er en fantastisk genre til at behandle livets skyggesider. Et virkelig godt redskab til at komme ud med forskellige budskaber, forklarer Leonardo Padura.
- Detektivromanen har haft forskellige traditioner. Mange store forfattere - Conan Doyle, for eksempel - brugte genren til at udfordre læserens intelligens. Det blev lavet om i 1930`erne med Hammett, så mysteriet kom i baggrunden, og den sociale kritik i forgrunden, fortæller Padura, der selv var en af frontfigurerne i den generation af cubanske kriminalforfattere, som nydefinerede genren i 80`erne.
- Den nye cubanske krimi indebærer en høj grad af social bevidsthed - men uden at være ensidig propaganda, hvor skurkene altid er CIA-agenter. Vi skriver også om stoffer og prostitution, fordi de ting er en del af virkeligheden, forklarer han.
Leonardo Paduras første bog 'Maskespil i Havanna' blev et gennembrud for den nye krimigenre, og det var præcis hvad han ønskede.
- Jeg ville skrive en cubansk krimi, der var anderledes. Mere social, mere kritisk. Og den moderne kriminalroman er den genre, der bedst beskriver det moderne liv - livet i byen, essensen i det moderne, det nutidige. Derfor har vores forfattergeneration så mange læsere, mener Leonardo Padura, der selv er en af Cubas mest læste nulevende forfattere.

Statsmagten
Leonardo Padura har først og fremmest valgt politimanden som hovedperson, fordi det åbner for en direkte indgang til mordmysterier - ikke for at kommentere på statsmagten i det cubanske samfund, selvom det uundgåeligt sker.
- I Cuba er det kun politiet, der er detektiver. Der er ingen private. Men min hovedperson, Conde, forlader faktisk politiet i en af de næste bøger, afslører Leonardo Padura.
- Han begynder at sælge brugte bøger i stedet, he he. Men han bliver ved med at løse forskellige mysterier, mens han reflekterer meget over sin fortid i politiet, siger Leonardo Padura uden at afdække flere detaljer.
- Ville jeg skrive om politidetektiver, hvis jeg boede i et kapitalistisk land? Det aner jeg virkelig ikke. Jeg skriver først og fremmest cubanske romaner om den cubanske virkelighed. Mit kulturelle tilhørsforhold er cubansk, og jeg bor i Cuba. Jeg er cubaner frem for alt, siger Leonardo Padura med stor selvfølgelighed, mens de sorte øjne funkler.
'Maskespil i Havanna' tager udgangspunkt i et mord på en transvestit, og behandler de cubanske homoseksuelles situation i dag - et emne, der før har fået stor opmærksomhed med blandt andet filmen 'Jordbær og Chokolade'.
- Vi har haft to kulturer i Cuba, der er imod homoseksualitet: Den latinamerikanske machismo og katolicismen. Diskrimination var meget udbredt i 1960`erne og 70`erne, men siden har der været en social, politisk og familiemæssig ændring i holdningen til homoseksualitet. Det er ikke længere et politisk problem at være homoseksuel i Cuba - men det er stadig et socialt og et familiemæssigt problem.
- Det stikker dybt. Da jeg var barn... hvis et barn viste homoseksuelle tendenser, blev det sendt til lægen, fortæller Leonardo Padura i en konstaterende tone, mens de mørke bryn rykker en anelse tættere sammen.

Kunstner i Cuba
Selvom han er berømt og har vundet flere litteraturpriser, er Leonardo Padura glad for at kunstnere spiller en anden rolle i Cuba end i den kapitalistiske verden.
- I Cuba bliver kunstnerne ikke behandlet som i USA eller Vesteuropa. Vi bliver ikke dyrket som stjerner - malere og filminstruktører er ligesom alle andre. Man bliver målt på kvaliteten af sit arbejde, og nogle er selvfølgelig mere populære end andre, det er klart.
- Der er også stor forskel på, hvad kunstnerne tjener. Et salsaorkester, der spiller 20 koncerter på turné i Europa, tjener langt mere end en træskærer i Havanna. Forfattere som jeg tjener allermindst, siger Leonardo Padura med et let smil, uden antydning af bitterhed.
- Kunstnerne i Cuba har en bevidsthed om, hvad vores arbejde betyder for det samfund, vi lever i. Kunstneren behandler og kritiserer virkeligheden, og i Cuba er kunstnerne mere opmærksomme på deres opgave i samfundet end i resten af verden, vurderer Leonardo Padura.
- Litteraturen er først og fremmest en vinkel på, og forståelse af, virkeligheden. Ligesom nyhedspressen, men i en helt anden hastighed. Litteraturen skaber minder om - og opfattelser af - virkeligheden. Nøgleordene er frigørelse, viden og reflektion.
- Der findes selvfølgelig også banaliteter... men litteraturen skal være enten modpart eller medspiller til nyhedsmedierne. Sammen skaber de et billede af nutiden til brug i fremtiden, siger Leonardo Padura, der selv arbejdede som journalist før han blev forfatter.

Værdighed
Padura ærgrer sig over, at mange udlændinges billede af Cuba stort set udgøres af Fidel Castro.
- Vi er 11 millioner cubanere - med modsætninger, liv og håb, frustrationer og drømme. Frem for alt ønsker vi et liv med værdighed. Vi har den politiske og den sociale værdighed - vi har jo ligeløn, ingen social diskrimination, et glimrende sundheds- og uddannelsessystem - men vi mangler at få den økonomiske værdighed, som vi alle havde i Ô89, tilbage.
- Det gælder dog ikke lægerne, som får deres værdighed gennem arbejdet, og også tjener en værdig løn, mener Leonardo Padura.
- Der er ingen i Cuba, der dør af sult, men der er heller ingen, der spiser det de helst ville spise. Et kilo svinekød koster en kvart månedsløn. Så der er stadig et stykke vej, selvom de sidste fem-seks år har været gode, blandt andet på grund af handelsaftalerne med Venezuela og Kina. Men jeg kunne aldrig drømme om at forlade Cuba. Jeg ér cubaner, slår Leonardo Padura fast med uforfalsket stolthed.
- Og jeg glæder mig til at komme tilbage. Her er så koldt, lyder hans sidste anklagende, næsten forargede ord, før han bestemt tømmer espressokoppen.

Leonardo Padura
Leonardo Padura, født 1955, er en af Cubas mest berømte forfattere. Hans foreløbig fire romaner i 'Havanna-kvartetten' om den excentriske politidetektiv Mario Conde er internationalt anerkendte, og har skaffet ham tre litteraturpriser. Den første bog, 'Maskespil i Havanna', er netop udkommet på dansk fra Forlaget Sohn.