06 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Mord i Havanna

Mord i Havanna

Onsdag, 03. maj, 2006, 00:00:00

Lenardo Paduras forfatterskab er et udtryk for, at det ikke kan stå helt dårligt til med ytringsfriheden i Cuba

af Jens Ravn Jørgensen
Mario Conde er kriminalkommisæren i denne første af fire kriminalromaner af den cubanske forfatter Leonardo Padura. Maskespil i Havanna er titlen.
I den kvælende sommervarme i Havanna bliver den ellers disciplinær-ramte Conde sat til at opklare et mord på en transvestit.
Kriminalelementet i Condes roman tjener som nøgle til en dybere labyrint. Vi hvirvles således ind i bøssemiljøet Havanna, og gennem den detroniserede teatermand, Alberto Marques, får vi indblik i kultureliten på Cuba i slutningen af 1960`erne og 1970 erne.
Det er spændende læsning.
Conde, som er erklæret 'machostalinist' får sympati for den gamle, homoseksuelle og intellektuelle teaterinstruktuør.
Ikke mindst fordi Conde går med en forfatterspire i maven og sagtens kan sætte sig ind i, hvilken bitterhed Marques må føle efter at være hindret i at udøve sit erhverv og bruge sine evner.
Da Conde i sin sin tid gik i gymnasiet, blev et litterært tidsskrift, han var med til at skrive til, stoppet.
Romanen er fuld af solidaritet med det cubanske folk og forfatterskabet er et udtryk for, at det ikke kan stå helt dårligt til med ytringsfriheden i Cuba. Padura har vundet flere internationale priser.

Leonardo Padura: Maskespil i Havanna.
Oversat af Peer Sibast. 239 sider, 249 kr. Forlaget Sohn.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. maj. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur