Punken vendte det borgerlige samfund ryggen og hånede det. Kapitalen svarede ved at gøre modkulturen til medkultur
af Phillip Seidler
Punken, der startede i England sidst i 70`erne, er blevet betegnet som en slags nihilistisk oprør mod 68`ernes oprør.
Det er dog nok mere sandt at sige, at punken opstod, fordi 68`ernes oprør blev opkøbt og tømt for indhold af kapitalen.
For at holde kapitalen stangen, blev 68`ernes rare blomsterimage erstattet med vansiring. Hanekammen opstod, kroppe blev gennempiercet med sikkerhedsnåle og tøjet var grimt og laset. Kapitalen skulle have så svært som overhovedet muligt ved at assimilere den nye ungdomskultur.
Derfor også det absolut anarkistiske og nihilistiske aspekt i punken. Punkerne konfrontede på sarkastisk vis samfundet med tabuer som abort, fascisme, vold, anarki og apati.
Aggresivt og råt
Også rent musikalsk gjalt det for de nye oprørere om at være utiltalende. The Sex Pistols siges at have opfundet punk-rockens rå og uproducerede lyd, der fik hele verden til at slå lyttelapperne ud.
Nogle lyttede med fryd - andre med angst. Bandets vrede og ligeglade fremtoning, deres uforsonlige musikstil og deres aggressive liveoptrædender gjorde dem hurtigt til samfundsfjende nummer 1 i Storbritannien.
Dette skyldtes ikke mindst the Sex Pistols første single Anarchy in the UK. Pladeselskabet EMI blev som følge af denne single tvunget til at opsige sin kontrakt med bandet. Og BBC nægtede at spille skiven. Alligevel tog en hel generation af musikere the Sex Pistols` udtryk til sig.
Et af disse var the Clash, som formåede at give musikken en ekstra dimension ved at indarbejde reggae og rockabilly. Det aggresive, rå og sarkastiske forblev dog punk-rockens varemærke.
Punkens retur
Men heller ikke punken kunne unddrage sig kapitalen.
Flere og flere punkbands fik store pladekontrakter, som for eksempel engelske the Jam, nordirske Stiff Little Fingers og amerikanske Dead Kennedys. Markedet blev mættet, og modkulturen flød ud i samfundet og blev til medkultur.
Samfundet blev så at sige immunt overfor den kontroversielle ungdomskultur, der hånede kapitalen. Det lykkedes dog aldrig at gøre punken upolitisk - snarere tværtimod. Bands som Dead Kennedys lavede op gennem 80`erne mere og mere radikale tekster. Og sarkasmen forblev genrens foretrukne våben. Resultatet blev at punken overlevede sig selv.
Genren forsvandt fra spotlyset, men ikke uden at efterlade sig spor. Senfirsernes støjrock (the Pixies og Sonic Youth) er for eksempel en udløber af den skramlede punklyd. Grungen (Nirvana og Soundgarden) havde været utænkelig uden punk. Postpunken (Bauhaus) arbejdede videre med punklyden og dekonstruere den i det uendelige. Og selv i dag laver punk-light-bands som Green Day politisk musik. Imens lever den uforsonlige og samfundsfjendske punk videre i undergrunden.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278