Hvis du vil fascineres af tegningen som kunstværk, kan du starte med denne samling vidunderlige franske mesterværker

af Helene Caprani
Nationalgalleriet i København har samlet en række værker af de kunstnere, der gjorde Paris til verdens kunstneriske centrum i 18- og 1900-tallet.
Både de alment men også mindre kendte kunstnere viser deres ypperste i snart set alle genrens materialer - grafit, blæk, flere typer kridt, olie, tusch, på papir, pap og lærred.
Opdelingen i tre perioder; 1800-tallet, århundredeskiftet og 1900-tallet, fører os gennem tegningens udvikling og dermed de mange muligheder og udtryk, genren favner.
Hos 1800-tallets romantikere findes kontrasten mellem engleblidt udtonede skyggebevægelser og krasse, men præcise skraveringer med penslen. Her møder vi også Degas, Manet og Cézanne, der bestemt ikke overstråler de øvrige værker.
Omkring år 1900 begynder det moderne menneskesamfund at afspejles i motiver som bygninger og skibe. Kulør og stiliseret abstraktion sniger sig ind og tager kampen op med den idylliserede naturskønhed. Toulouse-Lautrec og Rodin lyser op med finesser og næsten umærkelige detaljer. Mens Matisse er mere usynlig.
Rejsen slutter i abstraktion og pangfarver, hvor geniet hos Picasso, der boede i Paris i en årrække, hævder sin ret. I denne tid samler kunstnerne sig i grupper efter verdensanskuelse, ikke formsprog.
Tegningerne er respektfuldt præsenteret, om end de tre små værelser på udstillingen synes for beskedne til så stor kunst.
Mere end noget andet har ophavsmændene så sandelig har haft øjnene med sig. De smukke streger viser den umådelige mangfoldighed, der findes i menneskets opfattelse af verden omkring os.
Desværre giver samlingen også det indtryk, at kvinder ikke kan tegne. En kommentar til det feminine fravær havde klædt arrangørerne.

Franske Mestertegninger.
Statens Museum for Kunst.
12. maj - 8. oktober 2006.
Gratis entré.