Protestsange.dk henvender sig til flere generationer og minder os om, at vi stadig har meget at kæmpe for
af Ditte Jensen
På 13-årsdagen for urolighederne på Fælledvej, blev udgivet protestsange.dk. En perlerække af danske kunstnere er blevet bedt om at opdatere 13 af dansk musiks bedste protestsange. Peter sommer, Dial Zero, Juncker, Ataf, Magtens Korridorer og Per Vers er et udpluk af den flok, der har sagt ja til at fortolke et af de klassiske numre.
Men hvorfor bekymre sig om 20 år gamle, uaktuelle arier? Ja, hvorfor i det hele taget protestere i dag? Det er der, i coveret til cd`en, skrevet et essay om. Selvom 'Lil` Johnnys mund', i sin tid skrevet af Røde mor, appellerede til en bred del af befolkningen, da Vietnam-krigen rasede tilbage i 1970`erne, virker den i dag splinterny for alle der har opfattet, at Danmark har soldater i Irak.
Vi behøver ikke engang bevæge os uden for landets grænser for at finde eksempler på sangenes aktualitet. Kapitalismen har for alvor strammet sit greb om landet, og den netop overståede Muhammed-krise beviste, hvor koldt der er på toppen.
Ved at tage de gamle velkendte sange op igen, minder det os om at vi stadig har de samme ting at kæmpe for. Vi har brug for et ordentligt spark bagi!
Musikalsk byder pladen på et bredt genre-spekter. Kim Larsen & Belamis 'Når bomben sprænger' er i hænderne på Die Dumme Dänen og Clemens blevet udsat for en gang hård rock, og spydig rap. Og Hush der på skrøbelig vis synger om 'Skidt og Skrammel'.
Det sjove ved Protestsange.dk er, at den henvender sig til flere generationer. Mens ungdommen vil nyde at høre nutidige kunstnere med tekster, der forholder sig til store politiske spørgsmål, vil mor og far spidse ører, når de genoplever deres ungdom i ny indpakning.
Lad os håbe denne udgivelse vil inspirere musikere, såvel som resten af Danmarks befolkning, til at bekymre sig lidt mere om den verden vi alle lever i.
Diverse artister, Protestsange.dk, Playground, 2006, www.protestsange.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278