Sidste del af X-Men-trilogien er en benhård kommentar til opdelingen af menneskene i ¤¤de gode og de onde¤¤

af Helene Caprani
Hvis X-Men: The Last Stand havde en anden undertitel, kunne det passende være et vist citat af George W. Bush om venner og fjender i krigen mod terror.
Det moralske budskab om tolerance og sameksistens, der gennemsyrer X-Men-serien, får på alle tangenter i trilogiens sidste del. Selv superheltefilm kan blive tvunget til at forholde sig til virkeligheden!
De to hold af muterede henholdsvis superhelte og -skurke er suppleret med figurer, der både gør det muligt at fremvise nye special effects og tilspidser striden.

Brug og misbrug af stor magt
Jean Grey (Famke Janssen) døde i toeren, så hendes undertrykte alter ego Phoenix kunne manifestere sig i treeren. Phoenix sætter spørgsmålet om brug og misbrug af stor magt på spidsen; hun er klodens stærkeste telepat, men kan ikke kontrollere sine kræfter.
Blandt debutanterne er også videnskabsmanden med den tykke blå pels, Hank McCoy/Beast, hygsomt fortolket af Kelsey Grammer; kaoten Juggernaut, meget passende spillet af den notorisk voldelige eks-fodboldstjerne Vinnie Jones og fuglefyren Angel (Ben Foster), hvis svanevinger fremprovokerer den centrale konflikt.
Angels mutation får hans far til at udvikle en 'kur', et stof, der kan undertrykke mutantgenet. Dén besked får lederen af Mutanternes Broderskab Magneto (Ian McKellen) til at erklære krig: Mutation er ikke en sygdom, det er evolutionens næste skridt! Den fundamentalistiske konsekvens er udslettelsen af enten mennesket eller mutanten.

Moralsk dilemma
Professor Xaviers (Patrick Stewart) X-mænd og -kvinder står dermed igen i det klassiske dilemma, hvor de må bekæmpe andre mutanter for at forsvare de mennesker, der mistror dem - og har udstyret militæret med 'kuren'.
Moraldiskussionen er på intet tidspunkt malplaceret eller prætentiøs, men fungerer som en selvfølgelig del af plottet. X-Men har da også alle dage været Marvelserien med flest politiske kommentarer, vel at mærke på fællesskabets og enhedens side.
Samtidig er X-Men: The Last Stand først og fremmest en actionfilm, der suverænt demonstrerer cremen af computereffekter anno 2006. Kombinationen af politisk stillingtagen og dygtige håndværkere både foran og bag kameraet gør filmen til en sikker succes - også blandt biografgængere uden den store hang til tegneserier.

X-Men: The Last Stand. Instruktion Brett Ratner. Premiere 26. maj.