Hell on Wheels lyder som solstråler og varme sommerdage, men der ligger en slet skjult utilfredshed bagved

af Phillip Seidler
Med en festplade gør svenske Hell on Wheels sin entre på det danske musikmarked. Det er første gang den skæve indie-trio udgives udenfor deres hjemland, selvom The Odd Church er deres fjerde plade.
Vi kan dog være glade for, at de nu også er tilgængelige herhjemme. The Odd Church starter ganske vist lidt svagt og finder sit absolutte nulpunkt i sangen Alexandr. Her rammer tekst og melodi et grundfjeld af ren og skær elendighed og banalitet.
Men lige så hurtigt som det musikalske kviksølv rammer bundtemperaturen, skyder det igen i vejret med nummeret As We Play.

Varme sommerdage
Pladens `midtersektion` er dynamisk og skæv indie-rock med fængende melodier og stærke tekster. Livsglæden skinner påfaldene stærk ud af tekst og musik. Samtidig er der dog plads til at behandle seriøse problemer som ulige fordeling af rigdom.
Der er en slet skjult utilfredshed med underholdningssamfundet, som sluger vores tid og engagement, at spore på pladen. Så selvom det meste lyder som solstråler og varme sommerdage, ligger der noget bag.
Det er bare ærgerligt, at utilfredsheden ikke finder nogen forløsning i vrede og aggressivitet. Umiddelbart kan man endda få indtryk af, at den svenske trio vil bekæmpe uretfærdighed med isolation fra samfundet.

Støj-ballader
Til sidst mister pladen pusten en smule, dog uden at kviksølvet falder igen. Pladen mister bare tempo og får lov til at tone ud med stilfærdige sange.
Med et lidt groteskt udtryk kan man kalde de sidste numre støj-ballader. For fokuset på melodien, som er et gennemgående træk ved pladen, er stadig fremherskende. Men der er alligevel plads til guitarstøj og brøl i mikrofonen.
Så anbefalingen er, at The Odd Church bør erhverves, de første tre numre bør skippes og resten bør nydes.

Hell on Wheels: The Odd Church. Play/Rec. 2006. www.hellonwheels.nu