Det interessante ved Da Vincimysteriet er ikke filmen selv, men hysteriet omkring bogens og filmens historie

af George Zeuthen
Handlingen i Dan Browns Da Vincimysteriet burde være kendt af alle:
Under en konference i Paris bliver Robert Langdon, en amerikansk symbolforsker, ringet op midt om natten. Museumsdirektøren på Louvre er fundet myrdet inde på museet.
Og på gulvet ved siden af ham er der skrevet en mystisk, kodet meddelelse. Langdon får følgeskab af den franske kryptograf Sophie Neveu i en hæsblæsende opklaring, hvor filmens hovedpersoner nærmest falder over mystiske meddelelser. Mange af dem, som de finder, har forbindelse til Da Vincis værker. Maleren har på udspekuleret vis camoufleret en række spor, der peger på en ældgammel hemmelighed, nemlig at Jesus var gift og fik børn med Maria Magdalene. Langdon og Neveu er på sporet af en af de største hemmeligheder gennem tiderne, samtidig med at de forfølges af en morderisk munk. For der er naturligvis kræfter i den katolske variant af kristendommen, der ikke ønsker deres religiøse tro undermineret.
En historie bygget på en konspirationsteori hvor filmens forlæg - en roman af samme navn - har solgt mere end 40 millioner eksemplarer, så forventningerne til filmatiseringen har været store.

Skuespillere og teknik
Skuespillerne i da Vinci-mysteriet er ferme nok. Brave Tom Hanks har et fint modspil til smukke Audrey Tautou.
Ian Michellen fylder sin birolle næsten humoristisk og fint ud, og det samme gør Alfred Molina med patos. Allerstærkest står Paul Bettany som fanatisk religiøse selvpinen og morder. Naturligvis har man til en så på forhånd kommerciel sikker succes og enormt foromtalt film sikret sig gode skuespillere, så filmen ikke af den grund bliver en fiasko.
Ligeledes er der ofret mange penge på den tekniske side af filmen. Det er med til at gøre filmen ganske elegant.
Blandt andet er den flot filmet specielt i diverse kirker rundt om i Europa, og netop i disse sekvenser træder filmens mysticisme frem. Lydsiden er detaljerig og fuld af imponerende effekter, der supplerer filmens eventyrfortælling godt. Hvis man altså er til den slags.
Underholdningsværdien er således høj og hæsblæsende, selvom der er tale om en noget tyndbenet historie. For da Vincimysteriet er ikke andet end en historie uden hold i virkeligheden.

Filmens ideologiske budskab
Det interessante ved filmen er derfor ikke filmen selv, men hysteriet omkring bogens og filmens historie.
Hvorfor vækker netop da Vincismysteriets konspirtationshistorie så megen opmærksomhed her i 2006? Konspitationsteorier er der jo mange af: Kennedymordet, at Elvis Preslye stadig lever, at Pia Kjærsgaard er en alien og mange flere.
Normalt bliver man regnet for lidt af en galning, hvis man er interesseret i den slags, men med da Vincimysteriet er det gået lige omvendt.
Bogen er solgt over hele verden og i dens kølvandstribe er kommet en lind strøm af bøger, film og artikler der beskæftiger sig med både plottet omkring Jesus eventuelle ægteskab med Maria Magdalene og morderiske kristne (katolske) organisationer. Hvorfor er da Vincimysteriets konspirationsteori så så interessant?
Svaret er indlysende. Det drejer sig om tro.

Forvirring
Efter Sovjetunionens sammenbrud har kapitalismen ideologisk forsøgt at nedgøre enhver form for socialisme. Millioner af mennesker er faldet for liberalismens letkøbte argumenter om socialismens dårligdomme og moralske fallit.
Men da mennesker ønsker at have noget at tro på, noget som er større end dem selv, og noget som kan skabe orden i imperialismens og liberalismens kaos og give håb om en bedre tilværelse end den øjeblikkelige, så passer religionen perfekt med sine belønninger efter døden. Både for religiøse fundamentalister, der ikke ønsker deres verdensbillede sprængt, for kyniske magthavere, der bruger religionen til åndelig ensretning og smarte pengemænd, der vil score kassen. Da Vincimysteriet bliver således et eklatant udtryk for kapitalistisk ideologi.
Men vi kommunister skal give dem konspiration, skal vi. Det er måske her, den virkelige konspiration ligger.

Da Vinci-mysteriet. 2006. Filmatisering af Dan Browns bog. Instruktion: Ron Howard. I biograferne nu.