Tina Modottis (1896-1942) var kunstner, kommunist og verdensborger. Hendes billeder er lige så gribende og lidenskabelige som hendes eget korte liv. Hun nåede både at være fabrikssyerske i Italien, stumfilmskuespiller i Hollywood, anerkendt fotograf i Mexico City, med udstillinger fra New York til Berlin, og på Madrids barrikader for at forsvare republikken

af Jens Henneberg Andersen
Den mexicanske ambassade i Danmark genåbner sit kulturinstitut i Hellerup, og viser i den anledning udstillingen 'Tina Modotti - et nyt blik', et udvalg af Modottis fotografier fra Mexico fra 1923-1930. Udstillingen arrangeres i samarbejde med Italiens Kulturinstitut. Sidste chance for at se den er i morgen.
Modottis sort-hvide fotografier er insisterende og nærværende. I hendes univers møder man vrede, demonstrerende arbejdere, stolte, hårdtarbejdende kvinder og opstillede, til tider abstrakte, men altid udtryksfulde kompositioner.

Sort på hvidt
I sine stilbilleder varierer hun fra sensuelle, bløde og henslængte liljer til politisk agiterende kompositioner. Som i den utraditionelle treenighed: Guitaren, majskolben og ammunitionsbæltet placeret på et simpelt træbord. Stærke symboler på Mexicos folkelige kultur.
Hendes talent kommer virkelig til udfoldelse, når hun lader menneskene være en del af motivet. Arbejdende hænder, skygger på væggen, familier under bannere med slagord om jord og brød.
I et billede uden ansigter fortæller Modotti historien om strejkende landarbejdere, om organisering og sammenhold. Fra en altan følger hun dusinvis af sombreros, den traditionelle, bredskyggede mexicanske hat, i bevægelse i en parade under middagssolen
Fotografierne er pirrende. Animerende for iagttagerens eventyrlyst. Man får lyst til at se mere, til at være til stede og fornemme de fysiske omgivelser. For at forstå Modottis billeder må man kende hendes eget liv.

Mod Mexico City
1920`ernes Mexico City havde et blomstrende, kunstnerisk miljø, præget af radikale og revolutionære holdninger. Modotti plejer omgang med kunstnere som Diego Rivera, Frida Kahlo og Jean Charlot. I en overgang er hun officiel fotograf af Riveras berømte vægmalerier. Hun sikrer faste indtægter ved at portrættere byens rige og berømte i sit eget, professionelle atelier.
Tilværelsen i Mexico City adskiller sig væsentligt fra Modottis fattige opvækst i Norditalien.
Faderen emigrerer til USA for at forberede en tilværelse der for hele familien. Som 14-årig må Modotti tage arbejde som fabrikssyerske. Gennem tre år er hun familiens eneforsørger, indtil faderen rejser nok penge til, at familien kan følge ham til Californien. Her skifter Modotti systuen ud med den lokale italienske kabaret, og få år efter indspiller hun stumfilm i Hollywood.

Nye roller
Skuespillet er dog ikke nok for Modotti, der finder større udfordringer i rollen bagved kameraet. Hun tager til Mexico i 1923, hvor hun til fulde udvikler sit fotografiske talent. Samtidig vokser hendes sociale og politiske bevidsthed, og hun føler sig forpligtet til at udtrykke sin harme over ulighed og uretfærdighed gennem sin kunst.
Modotti rejser rundt i hele landet, og fanger det mexicanske hverdagsliv i linsen. Dyb fattigdom og alvor, side om side med glæde, stolthed og engagement.
Kvinder og arbejde er gennemgående temaer i hendes kunst. Fra vaskekonernes ensformige skrubben ved flodbredden, til bygningsarbejderens næver knyttet om skovle og hakker. Hun fascineres af de smukke kvinder i Tehuantepec-provinsen, der bærer tunge vandkrukker gennem smalle, støvede gader. Og hun er på pletten, når landsbyens daglejere samles om det nyeste eksemplar af 'El Machete', det mexicanske kommunistpartis avis.
Modotti bliver selv medlem af kommunistpartiet i 1927. Hun møder den cubanske flygtning og sin tredje ægtefælle, Julio Antonio Mella, der var med til at stifte Cubas Kommunistiske Parti.

El Machete
Efter få måneders samliv bliver Mella skudt ned på åben gade på en gåtur med Modotti. Hun anklages for meddelagtighed i mordet, og politiet fremstiller hende offentligt som en moralsk anløben person. Modotti frikendes, men kan ikke fortsætte arbejdet i sit atelier. Herefter tilknyttes hun 'El Machete' som pressefotograf.
I sit journalistiske arbejde viser hun, at hun behersker alle fotografiets udfordringer. Hun kaster sig frygtløst ud i de dramatiske og aggressive reportagebilleder. Dækker kommunistpartiets manifestationer, offentlige møder og folkelige demonstrationer.
I en særlig berømt serie på 18 billeder følger hun en demonstration gennem Mexico Citys gader. Fra en fredelig og jovial begyndelse frem til USA's ambassade hvor demonstrationen angribes af politiet og spredes til alle sider.
Men Modottis karriere som pressefotograf bliver ganske kort. I 1930 benytter de mexicanske myndigheder et mislykket attentatforsøg mod præsidenten til at slå til mod kommunistpartiet. Modotti bliver anholdt, udvist og deporteret til Europa.

Europa, krig og fascisme
'Kunst kan ikke eksistere uden liv', skriver Modotti på et tidspunkt, 'men i mit tilfælde kæmper livet altid for at dominere, og kunsten må lide som følge heraf'.
Efter et kort ophold i Berlin tager Modotti til Moskva, hvor hun definitivt opgiver arbejdet bag kameraet. Europa er truet af fascisme og verdenskrig, og Modotti føler sig nu forpligtiget til, at bruge alle sine kræfter på politisk arbejde.
Hun bliver tilknyttet Komintern og arbejder for organisationen Internationale Røde Hjælp. Under forskellige dæknavne foretager hun farefulde rejser ind og ud af fascistiske lande, for at hjælpe og støtte politisk forfulgte. Da den spanske borgerkrig bryder ud i 1936, sendes hun til Madrid for at koordinere Røde Hjælps aktiviteter i Spanien.
Efter republikkens nederlag i 1939 vender hun tilbage til Mexico under falsk identitet. Her lever hun tilbagetrukkent, og færdes mest blandt de mange andre politiske flygtninge fra Europa. I januar 1942 dør Modotti af et hjerteslag, alene, på bagsædet af en taxi i Mexico City.

Nyt blik
'Tina Modottis arbejde blomstrer perfekt i Mexico, i total harmoni med vores lidenskaber', skriver Diego Rivera i en omtale af en af Modottis udstillinger.
I nutidens Mexico forsøger zapatisterne fra Chiapas-provinsen gennem deres 'anden kampagne', at organisere og mobilisere hele den mexicanske befolkning, mens det officielle politiske establishment forbereder sig på præsidentvalg.
Lige som Modotti gav sin samtid 'et nyt blik' på forholdene i Mexico, så ansporer hendes kunst os til at kaste et kritisk blik på aktuelle forhold. Hendes fotografier bærer præg af både kærlighed og indignation. De er sort-hvide i mere end en forstand, for i Modottis univers er det nødvendigt at træffe svære valg, og der er stadig store og bæredygtige fortællinger.
Hendes billeder er fortællingen om det andet Mexico, om dem der må skabe det. Om visionen om den anden verden som Modotti selv så brændende stræbte efter og kæmpede for.

'Tina Modotti. Et nyt blik' - til den 31. maj, Det mexicanske Kulturinstitut, Gammel Vartov Vej 18, Hellerup