20 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Intelligent popmusik

Intelligent popmusik

Onsdag, 31. maj, 2006, 00:00:00

Schneider TM spinder på Skoda Mluvit et kaotisk og smukt lydnet. Skramlende og ambitiøst

af Ditte T. Jensen
Tyske Dirk Dresselhaus er under sit alias
Schneider TM ude med sit tredie album, Skoda mluvit.
Han har siden midt- 90`erne leveret skæv elektronisk pop, men er aldrig brudt igennem. Desværre!
For hans lyd er langt fra poleret eller rendyrket elektronisk, hvilket er ret interessant. Det skyldes blandt andet hans samplings.
Størstedelen af lydende, der danner grund for hans skramlende musik, er fundet i hans hjem. Kaffekopper, uldsweatere og lignende er sammen med akustiske guitarer, slagtøj og diverse synth-lyde med til at præge albummet, og gør lyden unik.
En sammenligning med de elektroniske pionerer i Kraftwerk er næsten overflødig, da de har deres fingeraftryk printet over hele den elektroniske scene.
Men inspirationen er ret tydelig. Lidt mere overraskende, henledes tanken flere gange på Beck. Bestemt hvad angår vokal.
Bag den sære titel, Skoda mluvit gemmer sig 13 sange, som hver især skaber stærke lydbilleder. Og de er alle sammen intelligent udført.
Det høres tydeligt at Dirk har sans for både melodik og rytme. Det er skramlende, og ambitiøst på samme tid, hvor tekster og sangtitler til gengæld er finurlige; The world Is A Cup, I wanna voodoo like you do og en sang om Pacman og hans indkøbsvogn.
Det er svært at finde noget negativt på denne plade for den kan det meste.
Skoda mluvit er charmerende, men lyden er nu engang ikke ret bred, og man skal give den tid til at komme ind under huden.
Skoda Mluvit, er et frisk pust i den til tider, ret tørre musikørken.

Schneider TM, Skoda mluvit, 2006, Bonnier Amigo, www.cityslang.com/ecards/schneidertm

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


31. maj. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur