Christian Franks guitarspil minder lidt om Pat Martinos. Så det er et stort kompliment herfra

af Ib Olsen
Christian Frank er en ny og ung dansk super-jazzguitarist. Hans kvartet har lige udgivet cd`en Decisions.
Christian Franks guitarspil minder lidt om Pat Martinos spil. Så det er et kompliment herfra.
Cd`en varer 45.17 minutter og de syv numre er komponeret af Christian Frank, mens det ottende stykke, Wandering, er skrevet af Søren Bebe.
Jeg plejer ellers at foretrække standards, da mange nye musikeres kompositioner ikke altid tåler at blive hørt adskillige gange. Mendet gælder altså ikke i dette tilfælde.
I maj måned kunne publikum høre nogle af numrene live, da Christian Franks Quartet spillede til et releaseparty i Jazzkælderen i København, hvor akustikken i lokalet var ganske freragende.
Kvartetten spillede fire numre fra den nye cd. Søren Bebes pianospil kom rigtigt til sin ret på det opstillede flygel i lokalet. Veteranen Thomas Ovesen på bas kunne selfølgelig følge med, når Søren Bebe satte tempoet kraftigt op i nogle solos.
Dejligt at vi i Danmark har så mange rigtigt skrappe drenge på akustisk bas.
Især i nummeret Expectations er der nogle dejlige riff. Riff er en gentagelse af et bestemt tonemønster.
Til koncerten var der også mødt en høj, smuk ung kvinde op med en lille dreng på to-tre år.
Da hun stillede drengen ned på gulvet stod han lidt og betragtede hver enkelt musiker nøje. Derefter satte han kroppen i svingninger fra side til side i takt til musikken.
Et tydeligt bevis på at den var grooving.

Christian Frank. Decisions. 2006. www.christianfrank.dk og www.jazzmusic.dk