Grønlænderen Rasmus Lyberth er en klog mand med bekymringer for andre end sig selv og sine nærmeste. En ydmyg mand, der for kynikere vil lyde patetisk
af George Zeuthen **foto**
Rasmus Lyberth er kommet med en samling sange på cd`en Asanaqigavit med et lydbillede, der får hvide isbjerge, grønne vidder og blå himmel frem på nethinden.
Men den er mere end det.
I den globale verden er små folkeslag med unik sprog, kultur og historie ved at forsvinde.
Dermed bliver verden fattigere, men den internationale kulturindustri er ligeglad. Den markedsfører sine produkter, så de kan sælges over alt. Lad falde, hvad der ikke kan stå.
For den internationale kulturindustri vil tjene penge - mange penge. Og så er små sprogområder og kulturer sten i vejen. Det er svært for kunstnere at stille noget op mod mediegiganterne, men nu og da rejser der sig kunstnere fra små kulturer og kæmper imod.
Og tak for det.
En af disse kulturelt beviste og kæmpende kunstnere er Rasmus Lyberth, der som grønlænder er en fornem repræsentant for den grønlandske kultur, hvis potentiale bruges fuldt ud på den nye cd, Asanaqigavit.
Sammen med blandt andet Gustaf Ljunggren, Jakob Andersen, Hugo Rasmussen og flere andre dygtige musikere, har Rasmus Lyberth skabt en cd fuld af vellyd. Men det forekommer ikke at være det vigtigste.
Hvor det tidligere har været svært eller umuligt at forstå Lyberths tekster, fordi han - og det gør han ret i - kun synger på grønlandsk, findes teksterne til sangene på Asanaqigavit i cd`ens medfølgende hæfte oversat til dansk og engelsk.
Dykker man ned i Lyberths tekster, finder man hurtigt ud af, at manden har meget på hjerte. Hør blot sangene Visdommes vej, Kæmper for at overleve imod alle odds eller Jeg ser lysglimt i dine øjne.
Lyberth er en klog mand med bekymringer for andre end sig selv og sine nærmeste. En ydmyg mand, der for kynikere vil lyde patetisk, men for os andre er en stor kunstner. En mand som elsker sit land og sit folk og ikke er bange for at sige det som i sangen 'Barnets stemme':
I barnets findes det, vort land har brug for,/ hvis det i fremtiden skal regnes for et folk.
Tak for cd`en, Rasmus. Jeg henter styrke til min dagligdags kampe ved at lytte til
Asanaqigavit.
Rasmus Lyberth.
Asanaqigavit. Gyldendals pladeselskab Exlibris. 2006.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278