Tabitha Daric-Schjøtts malerier er dimensionelle udfordringer for dem, der tør se. For dem der tør tage stilling

af Ole Ree
Desværre kan mennesket kun se tre-fire millioner lysår frem og rent fysisk ud i det store rum, og kun lidt begrænset den anden vej, indad i os selv.
Derfor er det godt med kunstnere som Tabitha Daric-Schjøtt, der kan se, hvad der sker helt derinde, hvor man tror, der ikke er plads til noget som helst.
Og lige meget hvor nanolille man kan blive, vil der altid være flere mælkeveje at krydse. Hvor forandringer kan være så minimale som at hælde én eneste dråbe rødt i en tank med 10000 liter hvid maling, så er det ikke hvidt mere. Aldrig mere.
Grænserne i Tabitha`s billeder går meget længere. For hendes fantasi er blot et inspirerende input til betragterens egen forestillingsevne og lyst til ikke bare at kigge, men også at gå rundt om næste hjørne.
Hun spænder langt og bredt i sine landskaber, portrætter og figurer.
Hvor fladerne ikke bare er fyld til at gemme sig bag, under eller over, men er dimensionelle udfordringer for dem, der tør se. Altså se på det, de ser lige nu og her. I andre situationer kaldes det at tage stilling.
Synd, at Cafe Apoteket ikke har mere plads så de to billeder på web-siten kunne være der, for de mangler i den cirkel af helhedsindtryk, der ville fuldende denne oplevelse. Nu er det kun folk og fæ med netadgang, der kan lege med.
Men intet er helligt, kun midlet, så en måneløs og mørk juninat kunne der måske ske et mirakel i form af tonye billeder. Små undere er jo før set steder med mange kulturer og traditioner, som 'kroteket' jo også er berømt for. Og månen er jo så ung og uskyldig, så der må trækkes nogle skyer for.
Så, please Tabitha, lad os se alt hvad du har.
Her gives ikke stjerner, men dacapo`er. Så fire af fem af dem.

Tabitha Daric-Schjøtt.
Cafe Blågårds Apotek.
Blågårds Plads 2. Kbh.
Alle dage 12 - 02
www.kroteket.dk
Udstillingen varer resten af juni.