Skildringen af barnet midt i El Salvadors borgerkrig i ¤¤Uskyldige Stemmer¤¤ holder hjertet i et uudholdeligt kvælertag. En grusom, men nødvendig film
af Helene Caprani
Chava er 11 år gammel og bor i en skurby udenfor San Salvador sammen med sin mor, storesøster og lillebror. Han er 'manden i huset', efter at far stak af - men ikke meget længere. Når drengene fylder 12, bliver de tvangsindrulleret i militæret.
Uskyldige Stemmer er historien om, hvordan 12-årsdagen rykker nærmere og tvinger Chava til at tage stilling mellem militæret og guerillaen FMLN.
Samfundet er gennemmilitariseret. På gaden leger skolebørnene mellem soldaterne, og ikke så sjældent leger de krig. Troperegnen fosser ned, som skreg den hele folkets smerte ud.
Stadig oftere er skurbyen genstand for kampe, og blikvæggene i Chavas hus giver ingen beskyttelse. Børnene klumper sammen under sengens metalstel, og de store tegner sig på kinderne for at standse den lilles rystende gråd.
Militæret besætter Chavas skole, og tvinger rektor til at oplæse de 12-årige drenges navne som dødsdomme. En efter en træder de ud af børnenes rækker, med bævende knæ og tis i sandalerne. Chavas dag nærmer sig.
Da onkel Beto kommer på besøg, øjner Chava imidlertid en anden mulighed. Beto er guerillasoldat, og politikken gror i Chavas sind.
At opleve en borgerkrig gennem barnets øjne er frygtelig brutalt, fordi barnet pr. definition er uskyldigt. Men det samme er Chavas mor, der bekymret minder ham om at løbe hjem før udgangsforbudet - og prygler ham for at komme for sent.
Det samme er præsten, der lukker guerillaerne ind i klokketårnet.
Det samme er kvinderne, der trækkes ind i soldaternes vogn ved højlys dag.
De skyldige er landets regering og militærtop, og ikke mindst den amerikanske regering, der sender dem militærinstruktører og dødeligt isenkram.
Uden USA havde bøndernes guerilla vundet kampen for jordfordeling og frihed. Uskyldige Stemmer starter da også med en generel pointe om børnene som ofre, men bevæger sig efterhånden hen i en klar stillingtagen for FMLN.
Chava spilles fantastisk af 10-årige Carlos Padilla Le–ero, hvis gribende smerte får hårene til at rejse sig på håndryggen. En udpræget brug af håndholdt kamera placerer publikum langt inde i Chavas verden, og indtrykket er uudsletteligt.
Den mexicanske instruktør Luis Mandoki ser klare paralleller mellem 1980`erne og nutiden.
- Denne historie udspiller sig i El Salvador i 1980`erne, men det sker også lige nu i Liberia og Irak, bemærker han.
Uskyldige Stemmer.
Instruktion Luis Mandoki.
Premiere i dag i Dagmar, København og Metropol, Århus.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278