21 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Nyt fra Kure og Ernstsen

Nyt fra Kure og Ernstsen

Lørdag, 17. juni, 2006, 00:00:00

I sangen Trold får Pia Kjærsgaard og Anders Fogh tørt på af viseparret Bente Kure og Leif Ernstsen med de markante holdninger

En tuba spiller basrollen, bassisten er lyriker og trommeslageren leger sig henover både skind, grydelåg og fuglekvidder.
Det er nogle af ingredienserne i visesangerne Bente Kure og Leif Ernstsen cd Den niende udsigt.
Cd`en består af 14 sange på dansk. Nogle er skrevet af Evert Taube fra Sverige og Marie Bergman. Andre er skrevet af de to visesangere selv.
Det er en glad cd. Dog ikke ligeglad eller lalleglad. Melodierne er livskraftige. Iørefaldende. Teksterne er en blanding af skæve smil, sprøde pointer, smukke ballader og stærke holdninger.
Blandt andet er en sang, Trold, en direkte kommentar til Pia Kjærsgaard, statministeren og andre af deres slags.
Franka Abrahamsen er på kor, mens Lars Bang er på saxofon.
På viseparrets hjemmside opsummerer de vanskelighederne med at trænge igennem mediemuren med cd`en.
'Det er en barsk tørn, idet vores genre jo ikke længere har sin egen og naturlige plads i medierne.'

Den Niende Udsigt - Bente Kure og Leif Ernstsen - EXLIBRIS
Bente Kure: sang, kor, akk.guitar - Leif Ernstsen: harmonika, kor - Gæstemusikere: Björn Jönsson: Trommer, percussion - Perry Stenbäck: Mandolin, dobro, akk.guitar, 12-strenget akk.guitar - Niels Vangkilde: Båndløs el-bas, el-guitar, akk.guitar - Franka Abrahamsen: Kor - Thomas O. Jacobsen: Tuba, trombone - Lars Bang Andersen: Tenor-saxofon, sopran-saxofon
www.benteogleif.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. jun. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur