Hvorfor skal billedekunsten være stedbarn og forbigåes hele tiden? Det er trods alt os der sætter kulør på det hele.
af Carsten Rütting Schweitz
Alle større byer med respekt for sig selv har et billedkunstnernes hus med plads til udstilling, værksteder og gæsteatelier.
Men Danmarks hovedstad har ikke ment, det var nødvendigt, og har i stedet investeret i opera og skuespilhuse.
Ganske vist har AP Møller 'foræret' os Operahuset, men det koster - hvis man har tænkt sig at bruge det optimalt - 200-300 mio årligt.
Skuespilhuset formodes at koste 6-700 mio at opføre og 200-300 mio årligt i driftsomkostninger.
Jeg ønsker held og lykke med begge dele.
Men hvorfor skal billedekunsten være stedbarn og forbigåes hele tiden. Det er trods alt os der sætter kulør på det hele.
Uden billedekunst ville verden kun være sort og hvid. På trods af, at vi ud over kuløren skaffer arbejdspladser til mellem 35000-40000, bliver vi alligevel forbigået.
Vi har i gennem mange år skrevet pæne breve til kulturministre og borgmestre. De eneste svar, vi har fået er 'tak for brevet og held og lykke'. Men held og lykke bygger ikke mange kulturhuse. Så tænkte vi i år, at med en ny overborgmester der havde så mange visioner for København, at hun måske kunne skubbe lidt til de bestemmende organer. Men også her var svaret 'tak for brevet og held og lykke'.
For nogle år siden fik vi foræret en grund i Nordhavnen af Københavns Havn AIS, og samtidig henvist til en arkitekt, der uden vederlag tegnede tegningerne til billedekunstnernes hus.
Det ville stå som et smukt monument op til de kæmpe mastodonter, der er bygget for at 'skjule' havnen.
Så langt så godt, Københavns Kommune skulle godkende byggeriet før vi gik i gang.
Vi fik nej fra kommunen med den begrundelse, at der var vedtaget en lokalplan for området, og den kunne man ikke fravige.
Desuden var netop dén grund udset som udkigskile. Så er det man spørger sig selv; hvis udsigt ville et smukt hus i to etager skygge for? Bilerne, der passerer med 60-70 km eller S-togene med samme fart? Hvad med de seks-etagers huse, der skygger for både lys og sol? Ô
Paradoksalt nok var der også lavet en lokalplan for området, hvor Operahuset skulle ligge, men her kunne man godt fravige lokalplanen!
Hvorfor det kunne lade sig gøre her, fik vi aldrig svar på.
Nu vil nogle nok påpege, at vi har Charlottenborg, Nikolaj Kirke og Overgaden.
Men Charlottenborg, der er foræret til Staten, er nu mere en forretning med direktør, kurator, galleriejer og få kunstnere, langt fra den armslængde, man kunne ønske sig.
Desuden er det fa kunstnere, der har råd til at udstille der, og sikkert også få der vil blive lukket ind.
Nikolaj kører et specielt koncept. Det skal der også være plads til. Og Overgaden har begrænset kapacitet.
Så er det hér, vi peger på de mange bevaringsværdige bygninger i Nordhavns-/Frihavnsområdet, der ikke vil koste formuer at istandgøre.
Selvfølgelig ved vi, at det er forbundet med udgifter at vedligeholde og opvarme, men ingen har nogensinde nævnt, at vi ikke vil betale husleje, selvom vores indtægter er begrænsede.
Har I nogensinde tænkt over, at når en skuespiller står på scenen får han/hun løn. Når de træder ned, får de understøttelse.
Når vi som billedekunstnere står på scenen (udstiller) må vi betale for det. Og når det så er slut, er der ingen understøttelse. Vi kan nemlig ikke blive medlemmer af en arbejdsløshedskasse, med mindre vi har et sideløbende erhverv.
Jeg håber, at dem der har noget at skulle have sagt på kulturområdet indser, at det er på tide, de gør noget for billedkunsten inden den går i sort.
Carsten Rütting Schweitz er kunstmaler og formand for billedkunstnerforbundet, Københavns Afd.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278