Tænk, hvis en af de nye gratisaviser, der hver dag vil dumpe ind af min brevsprække, kommer til at skrive en kritisk artikel om A.P Møllers krigssejlads for amerikanerne. Eller en artikel om, at ejerne af Steff Houlberg under krigen var tyskvenlige. Eller at Vestas` vindmøller forsyner eletroderne i Guantanamos torturkamre med strøm

af Anders Fenger
Ja, pludselig ville annoncørerne forsvinde fra gratisaviserne. En efter en.
Men det kunne gratisaviserne heldigvis ikke finde på. Annoncørerne er jo dem, der skal holde røven oppe på aviserne.
De vil derfor levere metervare-journalistik og Ritzautelegrammer i en lang køre. Ingen selvstændig, fræk og oprørsk holdning til noget.
Derfor er der ingen grund til at glæde sig til, at to eller tre gratis aviser til efteråret dumnper ind af brevsprækken.
Det er os, der er ofrene i den sag. Vi skal ufrivilligt påduttes et eller andet nyt produkt. En ny vare fra det private Danmarks (eller Islands) mediemoguler.
Det sker også på beskostning af skovene. Enorme mængder træ skal der til at lave al det papir.

Et valg?
Nogle påstår, at vi får endnu et frit valg. At det handler om ytringsfrihed.
Nej, det handler om påduttet ytringsfascisme. Jeg nægter at modtage endnu et blad, der er pot og pande med erhvervslivet (annoncørerne). Jeg har derfor - forgæves - skrevet et brev til Post Danmark, om ikke jeg kan få et klistermærke til min hoveddør, hvor der står,
'Ingen gratis møgblade her, tak'