Michael Whites bøger åbner op for et nyt syn på terapi, som er i samsvar med de udviklinger vi har set indenfor filosofiens og sociologiens områder i de seneste årtier

af Mauri Johansson
Michael White virker som terapeut i Australien. Han er en af dem, der har udviklet en terapiform der ikke har mere end ca. 25 år på bagen.
Den er anderledes end de mere traditionelle terapiformer, vi kender fra blandt andre Freud og hans mange efterfølgere.
White opfatter klienten og terapeuten som ligestillede i den tovejsproces, samtalen er, således at også terapeuten udvikles.
Ressourcepersoner inddrages ved behov - ind imellem i form af tidligere behandlede klienter, familiemedlemmer eller personer, der har haft betydning for klienten.
Også så kaldte 'reflekterende teams' benyttes. Det vil sige, at en gruppe udvalgte personer overværer samtalen mellem terapeut og klient og efterfølgende kommer med hver deres fortælling (narrativ) om samtaleforløbet og begivenhederne.
White ønsker med sine spørgsmål at bringe patientens oplevelser til åben diskussion, således at det politiske aspekt i erfaringen fremhæves.
Det er ikke klienten der er problemet, men i dialogen søges det egentlige problem afdækket og gjort til genstand for bearbejdning.
De to bøger af White indeholder fyldige referater af terapeutiske forløb for at anskueliggøre teorien og arbejdsmetoden.
Bøgerne åbner op for et nyt syn på terapi, som er i samsvar med de udviklinger vi har set indenfor filosofiens og sociologiens områder i de seneste årtier.
Forfatteren har budskab til fagpersoner der arbejder med narrativer som udgangspunkt for terapi, men kan være relevant læsning for dem der selv kæmper med psykiske, psykologiske eller eksistentielle problemer og som mangler hjælp til at finde terapiformer, de kunne have glæde af.

Michael White. Narrativ teori. Kr. 168.-. 168 sider. samt 'Narrativ praksis'. 206 sider. Kr. 248.- Hans Reitzels Forlag, 2006.