Panteón Rococó kalder sig selv zapatisternes ¤¤compa–eros musicales¤¤ - musikalske kammerater. I torsdags var fik punkbandet koncerttempereaturen op over de 60 grader

af Anders Fenger
Enten er du med på damptoget, eller også må du blive på peronnen.
Sådan var det revolutionære mexicanske ska-punk-band Panteón Rococós musikalske budskab fra første strofe på koncerten torsdag i Nørre Alle Medborgerhus i København.
Os i det unge publikum, der har passeret de 30 år, glemte helt i det 60-grader varme koncertlokale alt om vores fremskredne alder, og hoppede på togets sidste vogn, der rumlede henover det stenede mexicanske musiklandskab.
Musikken fra det ti mand høje band lød som en mellemting mellem mekanikken på en brandvarm lokomotivmotor og hjertescanneren i akutte dobbeltslag på Rigshospitalet intensivafdeling. Ikke til at stoppe.
Panteón Rococós musikstil har rødder i Mexicos punkscene tilbage i midt-90`erne. Tilsat et stænk totalt skæve rytmer fra naboøen Jamaica, hvor ska-stilen blev udviklet i 1950'erne.
Resultatet af de skæve skarytmer torsdag aften var i hvert fald forslåede skinneben og ondt i samtlige ryghvirvler.
Dog dulmede det smerterne lidt, at Panteón Rococós iltre forsanger Shenka, som en anden giftig klapperslange huggede de revolutionære rap-gloser ud over os i sange som Asesinos og Cumbia Del Olvido. Eller da han sendte en hilsen til de kæmpende i Atenco.
Bandet, der dog også laver sange om kærlighed og lignende, stillede i 1995 op til koncert foran 150.000 publikummer til fordel for zapatisterne sammen med bands som Manu Chau og Los de Abajo.
Panteón Rococó har siden kaldt sig for zapatisternes 'compa–eros musicales' - musikalske kammerater.

Panteón Rococó. I torsdags. Arr: Lokalradioen Københavnerkanalen og Radio Sudaca.