20 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Soldaterfar får Scharnbergpris

Soldaterfar får Scharnbergpris

Tirsdag, 27. juni, 2006, 00:00:00

Johan Kirkmand får nu støtte til udgivelsen af en bog om familiens overvejelser om Irak-krigen og sønnen Bjarkes død

Carl Scharnbergs Uofficielle Fond har under sin tiende prisuddeling netop tildelt Johan Kirkmand prisen. Kirkmand er far til den soldat, der 1. oktober sidste år døde i Irak.
Prisoverrækkelsen foregik på 3F`s kursusejendom Langsøhus, Silkeborg. Priserne blev uddelt og begrundet af medlemmer af fondens bestyrelse.
Jens Bak-Andersen, lærer ved Teknisk skole i Horsens begrundede prisen.
- Johan Kirkmand udgiver 4. oktober 2006 en bog om familiens overvejelser om Irak-krigen og sønnen Bjarkes død. Bogen kan ses som en advarsel til unge mennesker, der overvejer at deltage som soldat i Irakkrigen - en krig som efter familiens vurdering blev indledt på et grundlovsstridigt grundlag, sagde han og tilføjede, at Kirsten og Johan Kirkmand også er blandt de 26 sagsøgere, der har anlagt sag mod statsministeren for at få en domstolsvurdering af krigens lovlighed.
Carl Scharnbergs Uofficielle Fond bakker familien op ved at købe de første 400 eksemplarer af bogen for at fordele dem blandt meningsdannere over hele landet.'
Johan Kirkmand understregede i sin takketale, at regeringen har gjort Danmark og danskere til en krigsførende nation - et klart brud på den udenrigspolitik, der tidligere har kendetegnet Danmark. Han angreb regeringens støtte til Bush-adminsitrationens tænkning:
- Vi går i krig for at skabe fred, sagde han og gjorde derefter rede for krigens menneskelige omkostninger - et forhold, der er helt nedtonet i den offentlige debat om Irakkrigen.
Gruppen '12 forfattere' fik den anden af fondens priser. Gruppen stod bag en dagbladsannonce imod højredrejning og etnisk diskrimination i Politiken 15. december sidste år.
Den sidste pris gik til organisationen Danske Skoleelever.
Klaus Lorenzen, forretningsfører i 3F, begrundende prisen:
- Danske Skoleelever var med til at organisere protesterne imod afskaffelsen af gruppeeksaminerne, og organisationen får en pris på kr. 15.000 til støtte for dens videre arbejde for at udvikle fællesskabernes muligheder i den danske folkeskole.'
Læs nærmere om Carl Scharnberg Fonden på www.carlscharnbergsuofficiellefond.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. jun. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur