Genudgivelser af albums er en risikabel affære. Nogle gange modstår musikken og teksterne tidens tand. Andre gange ikke. Skrøbeligt Daggry holder hele vejen

af Anders Fenger
Du er nok ikke den eneste, der har gået og håbet af gruppen Skrøbeligt Daggry en dag ville genforenes.
Du er nok heller ikke den eneste, der har skamhørt gruppens to vinylalbums i time efter time i de kriseplagede fattigfirsere på den gamle grammofon.
Håbet om genforening er stadig uforløst. Men nu er det blevet muligt at genhøre Skrøbeligt Daggrys to monumentale udgivelser med latinameriknske sange i krystalklar lyd på cd.
Forlaget Exlibris med Peter Abrahamsen i spidsen skal have ubetinget ros for den konsekvente linie med at genudgive politisk musik fra 70`erne og 80`erne. Nogle gange holder musikken og teksterne tidens tand. Andre gange ikke.
Skrøbeligt Daggry har ikke tabt i kampen med tidens gang. Den holder.
Med den meget aktuelle sociale udvikling på kontinentet in mente, er udgivelsen godt timet.
Pernille Hansens klare sangstemme skærer og kæler stadig dine øregange. Om du så normalt er til grunge eller klassisk. Det salte vand risler i rigelige mængder fra rygstykkerne på enhver lytter i alle aldre på grund af denne sangstemme, som vi siden har hørt al for lidt til.
Selv Ekstrabladet måtte dengang i begyndelsen af 80`erne skrive, at der her var tale om en af de smukkeste og mest gennemarbejdede danske udgivelser med politisk holdning i lang tid.
Baggrunden for de to albums var ellers både tragisk og alvorlig. Op gennem 70`erne og 80'erne kom en lang række af latinamerikanske sangere og musikere til Danmark på flugt fra fascistiske diktatorer og bananrepublikspræsidenter.
I de hastigt pakkede kufferter havde de noget af den bedste kulturarv fra deres oprørske kontinent; sange og tekster af Victor Jara, Violeta Parra, Goday, Cardenal og Pablo Neruda.
En flok danske musikere blev inspireret og skabte forestillingen 'Skrøbeligt Daggry' på Fiolteateret.
Et par år efter lavede samme gruppe stykket 'Cikaden' på Husets Teater. Debedste sange - som de sang på klingende dansk - fra de to forestillinger blev udgivet på to lp'er.
Pladerne blev solgt i mange tusinde eksemplarer i Danmark. Men det var ikke noget imod den succes de skabte i militærdiktaturets Argentina i Sydamerika, hvor mange af de originale sange var forbudt på spansk. Men ikke på dansk! Der blev dengang solgt 40.000 danske lp`er i landet.
Den dag i dag står vinylpladerne i utallige argentisnke hjem, hvis beboere stadig nynner med på sange som Cikaden og Alt det jeg elsker.Herhjemme lærte vi andre at synge med på de efterhånden klassiske sange som Tanker i Havana, Jorden er vor, Takket være livet, Kvinderne fra Cua, Resistencia og Min Sang engang så glad.

Skrøbeligt Daggry/ Cikaden.
Pernille Hansen, Trille Dohn, Niels Martinussen, Dino Fabrin mfl.
2006. Exlibris. Kr. 139.-
Kan købes i Arbejderens Bogbutik.