20 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kærlighed til den østjyske skovfest

Kærlighed til den østjyske skovfest

Tirsdag, 04. juli, 2006, 00:00:00

Poul Martin Bonde har fortalt Skanderborg Festivalens historie i bogen Smuk. Mon ikke også det bliver en smuk fest i bøgeskoven i år

af Sune Hundebøll
Tilbage i 1970erne begynder vennerne Jens Peter (JP) og Jan at lege med tanken om at lave en musikfestival.
Den gamle friluftsscene i skoven ved Skanderborg stod ubrugt hen. De dannede en forening med vennerne Fjong, Michael og Ory.
I 1980 bliver deres drømmerier til virkelighed og den første Skanderborg Festival løb af stablen.
Hovednavnet til den første version af Danmarks Smukkeste Festival var århusianske Luna, der netop havde udsendt deres første lp.
År for år fortælles historien om Skanderborg Festivalen. Der er masser af gode anekdoter - fortalt med kærlighed til den østjyske skovfest. Det er drengedrømme der vokser og vokser og ender som en velorganiseret kulturinstitution.
For festivalelskere, og særdeles dem med hang til rock mellem bøgetræer, er bogen Smuk et must. Andre vil sikker finde den mindre relevant. Og måske endda tidsspilde.
Årets Skanderborg Festival løber af stablen 9-13. august.
Festivalen har aldrig været kendt for at satse på de ukendte og den alternative musik. Årets program består primært af 'sikre' navne.
Der er dømt rock`n`roll med engelske The Darkness og danske Baby Woodrose. Fra den danske rocksangskat er der Shubidua og Gnags.
Der skal headbanges til Motörhead og DAD. Hængerøvsbukserne vil mødes til
Per Vers og Bikstok Røgsystem. Og de helt unge kan skrige med på Nik & Jay.
Der er lagt op til nok en folkefest under bøgetræernes trækroner. Utålmodige og interesserede kan varme op med bogen Smuk.


Poul Martin Bonde. Smuk. Walthers Forlag. 2003. 287 sider.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. jul. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur