Roskilde-festivalen giver både plads og rum til kulturen. Og hvor den udfolder sig, møder vi kulturkampen
af Jens Hennberg Andersen
Vel er aftentoget lørdag fra København til Roskilde stoppet med bagage og mennesker: Telte, luftmadrasser, ølkasser, havepavilloner, værktøj, you name it!
Her er udstyr og forsyninger nok til at kolonisere et mindre land.
Men allerede om torsdagen står mange tusind spændte og forventningsfulde på spring foran portene fra campingområdet ind på selve Roskilde festivalpladsen.
En hurtig rundspørge blandt de en gruppe unge foran port syv ved Arena-scenen, afslører vidt forskellige motiver:
- Vi skal se Magtens Korridorer og skal helt op foran!, siger en, mens andre håber på renere toiletter, bedre mad eller bare vil have gang i musikken.
Jane på 19 har et helt andet motiv.
- Der kommer ikke rigtig noget, jeg gider høre i dag, siger hun, og kaster et afslørende blik hen mod et par norske drenge, 'men jeg har lovet at vise de to rundt'.
Alternativ
Her, hvor der for få dage side blot var en mark, en grusgrav og nogle haller til dyrskuet, der kun blev forstyrret af regionaltoget til Køge, er 100.000 mennesker i fuld gang med at udvikle en helt og aldeles alternativ levemåde. Selvom det kun er for en forlænget weekend.
Det er her man ikke bliver overrasket over at blive passeret af en nøgen kvinde kun iført slips, og man kun vender sig for at se ,om det er en, man kender.
Enhver optakt til ballade kan afvikles med et 'slap nu af, det er Roskilde', og enhver kunster der sniger til en politisk bemærkning fra scenekanten kan forvente et massiv bifald, hvis det er blot tilnærmelsesvist progressivt.
Stemningen opbygges lynhurtigt i de første par dage på campingområdet. Godt båret frem af druk, joints og ganske få timers søvn.
Hegn klippet ned
Roskilde Festival åbner for selve campingområdet søndag morgen før musikken starter.
Og der er rift om de bedste pladser. På trods af planlægningsarbejdet, får indtoget på campingpladsen en uventet begyndelse for både festivalpionerer og festivalens egne ansvarlige: I nattens mulm og mørke klipper ukendte gerningsmænd et hegn ned, og en time før den officielle åbning kl. otte, er tusinder allerede på vej ind på området.
Mens campingområdet fyldes med mennesker, er selve festivalpladsen og området bag pladsen under fuld opbygning.
Herinde myldrer det med mennesker. Frivillige og professionelle håndværkere styrter rundt mellem hinanden, mens telte, boder, scener, køkkener og toiletter skyder op fra den ellers bare mark.
Grafitti
Plankeværker og interimistiske afspærringer udsmykkes af graffiti-kunstnere fra hele Skandinavien.
Ni hold eller graffiti-crews fra Norge, Danmark og Sverige konkurrerer om at lave det fedeste maleri, inden for de fire dicipliner, skitse, tag, throw-up og burner.
Årets nordiske mester er Århus-crewet AIM, der med sit farvestrålende 'From Dusk till Dawn'--tema er en hårslængde bedre end konkurrenterne.
Graffitien er ikke den eneste visuelle kunstart, der er med til at udfylde festivalrummet. Der er et touch af bazar på store dele af området, der er forsøgt indrettet som en lille by med torve, pladser og gader.
Kunst
Roskilde Festival har investeret massivt i kunst og event-delen for at give flere tilbud til deltagerne end bare druk og musik. Og de mange nye initiativer blev vel modtaget af publikum.
Fra 'Fusetowns' gigantiske spindelvæv af farvede snore, hvor deltagerne udfordres til at trække snorene i nye retninger og være med til at udforme og farvelægge området, over det seks meter høje 'The Modest Tree' bygget af rafter, forskallingsbrædder, julekugler og lyskæder, fungerer som et letgenkendeligt mødested om dagen ('ballontræet'), der om natten fremtræder psykedelisk med lys og lanterner og danner et mystisk midtpunkt for pladsen mellem Ballroom og Orange Scene.
Kultur og politik
Der er en flydende overgang fra festivalens egne art-events til de mange optrædende kunstnere.
Som en af de mange events opfører Christian Rønn og Peter Peter et fremragende liveshow til filmklassikeren 'Panserkrydseren Potemkin'. Britiske Coldcut, der står bag det uafhængige pladeselskab Ninja Tunes, optræder med et live-set fyldt med visuals og video-scratch - vendt mod Blair, Bush og Irak-krigen.
Roskilde Festivalen definerer sig selv som en 'aktuel, grænseprøvende kulturpolitisk manifestation', og forsøger både at være miljørigtig og bæredygtig, samtidig med at den blander sig i det omgivende samfund med 'humanitært, almennyttigt og kulturelt arbejde'.
Hvert år vælges et politisk, humanitært fokus, og mens det sidste år var mod landminer, har der i år været fokus på børnearbejde og slaveri. I samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp indsamles flaskepanten til fordel for velgørende arbejde.
Kombinationen af den helt særlige festivalstemning og det sociale og politiske engagement, kommer til udtryk på mange måder.
Mens hegnet til campingarealerne blev klippet ned natten til mandag, hængte andre flere hundrede plakater med Anders Fogh op på de hegn, der i den sidste uge har været det foretrukne toilet for flertallet af festivalens deltagere. Og plakaterne blev brugt flittigt.
Festivalen er både plads og rum til kulturen, og hvor den udfolder sig, møder vi kulturkampen. Men her er festivaldeltagerne, publikum, frivillige og kunstnere alle på hjemmebane.
Tak til Roskilde Festival for dét rum.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278

















