Sigur Ros betyder sejrsrus, og en rus er helt definitivt, hvad bandet fik spillet sig selv og hele Arena-scenen ind i på årets Roskilde Festival

af Phillip Seidler
Da hovedprogrammet på årets Roskilde Festival blev skudt i gang i torsdags kom solen. Og med solen kom sommeren. Og med sommeren kom Sigur Ros, som en melankolsk forfriskning. Intet band i verden lyder så meget af bølgebrus og solstråler, der kærtegner din kind, som Sigur Ros.
Bandets spagfærdige lydbilleder fyldte Arena-scenen til bristepunktet og holdt et utrolig veloplagt publikum i en stille trance.
For Sigur Ros er ikke medrivende i traditionel forstand. Nogle festivalgængere brugte endda udtrykket 'stenet' om den islandske postrock. 'Forførende' er nok mere rammende.
Selvom Sigur Ros` musik er fattig på melodier og mildest talt er indadvendt, formåede bandet at bevæge sit publikum.
Islændingenes komplekst sammensatte guitarbilleder starter, som løst sammensatte lyde, for lige så stille at tage form af det perfekte.
En væsentlig faktor her er sangeren Jon Thor Birgissons elver-agtige vokal, som skærer sig gennem luften som en delfin gennem vandet.
Sigur Ros betyder sejrsrus, og en rus er helt definitivt, hvad bandet fik spillet sig selv og hele Arena-scenen ind i.
Noget så smukt og befriende skal man lede længe efter. Endelig kom sommeren til Roskilde.
Sigur Ros. Island. Torsdag på Roskilde Festivalens Arena scene.