23 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Benthe Østrup Madsen 75 år

Benthe Østrup Madsen 75 år

Torsdag, 03. august, 2006, 00:00:00

Fødselsdagen faldt, mens Arbejderen var sommerlukket - så det er en forsinket, men derfor ikke mindre varm hilsen

af Henry F. Nielsen
Hvilken lykke! at have fødselsdag på Bastillé-dagen den 14. juli! - Frankrigs nationaldag. Og denne lykke tilkommer forfatter Benthe Østrup Madsen, som fredag den 14. juli fyldte 75.
Hvis der hører forpligtelse med at være født den 14. juli, så har Benthe Østrup Madsen til fulde opfyldt forpligtelsen.
Gennem livet har hun været aktiv i samfundsdebatten og gjort sit til at ændre forholdene for 'de små' i samfundet, de arbejdsløse, de hjemløse, de enlige og de fattige blandt arbejdets folk.
Det har hun blandt andet vist med sin omfattende skribentvirksomhed med bøger som: 'Konflikt', 'Håndsrækning', 'Du er ikke alene kammerat', 'Bittersøde beretninger', 'Røde Tråde', og her til sidst: 'Vi er her endnu', som hun har udgivet sammen med sin skrivegruppe: Inger Albertsen, Marlene Olsen, Margit Sejr Bagger, Netka Bach og Vibeke Trokmar. (Endnu ikke udsolgt fra forlaget).
Og selv om bibliotekspengene for at have sine bøger på bibliotekernes hylder er kærkomne, idet hendes bøger fortsat udlånes, så har hun til daglig gennem mange år været blandt pigerne på den kongelige Porcelænsfabrik, nu Royal Copenhagen, og her forsynet 'det kongelige porcelæn' med kunstneriske motiver i mange år af fabrikkens levetid.
Minsandten om der ikke også har været tid til foredragsvirksomhed på højskoler og biblioteker, og en særlig interesse har det været at lede studiekredse og skrivegrupper for at få ældre til at skrive erindringer, mens de endnu kan huske.
Danmark og danskerne bliver generelt stadig rigere og rigere, og mange deltager i festlighederne ved de stigende ubeskattede friværdier i jord og fast ejendom, men pudsigt nok er der også samtidig en stigende skare af de lavestlønnede på arbejdsmarkedet, som har det uhyre trangt, og som ikke kan følge med. Dem har Benthe Østrup Madsen altid haft i sit hjerte.
Hjertelig tillykke.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. aug. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur