Dokumentarfilm om ung mands ensomme liv og død blandt grizzly-bjørne i Alaska rejser store spørgsmål om individ eller fællesskab. Men filmen er uden klasseholdning og perspektiv

af Anders Fenger
Hvad gør en ung mand, når livet i det kolde og umenneskelige samfund bliver for tungt? Nogle giver op og flyder med strømmen. Andre slås imod og kæmper. Andre flygter væk; tilbage til naturen.
En af den slags mennesker var Timothy Treadwell. Den unge amerikaner flygtede til Alaska for at leve alene blandt farlige grizzly-bjørne og nysgerrige ræve i ødemarken.13 somre i træk. I dag er der premiere på en dokumentarfilm om ham: Grizzly Man.
Filmen er produceret af af det filmselskab, der i sin tid lavede Fahrenheit 9/11.
Men hvor sidstnævnte film var skarp, farlig og kontroverciel sag, er Grizzly Man det ikke.
Det skyldes instruktøren Werner Herzogs vinkel på filmen.

Tragedien
Blandt 100 timers video-optagelser foretaget af Timothy Treadwell selv, har Herzon klippet en række scener sammen og kombineret det med interviews med Treadwells venner, familie, bekendte og sågår retsmedicineren og bedemanden, der til sidst måtte 'samle hans rester sammen' efter at en arrig bjørn til sidst havde dræbt og ædt Treadwell og en veninde, der var på besøg.
Hele dødstragedien og optakten hertil er omdrejningspunktet i filmen.
Undervejs får vi et uhyggeligt indblik i, hvad der sker med et menneske i dyb isolation fra fællesskabet. Uden kontakt med andre mennesker. Treadwell bliver sindssyg for øjnene af os. Hans paranoia, mani, depressioner og psykoser griber os med tiltagende gru.
Instruktøren Herzog tøver ikke med at bringe os dybt tragiske klip, der virker fuldstændig forstemmende. Men det overrasker ikke. I løbet af hele sin karriere har Herzog stræbt efter at fortælle om individer, der adskilte sig fra mængden.
Så på en måde er Grizzly Man et skræmmeeksempel på egoismen og individualismen.

Virkeligheden
Men Herzog kunne sagtens have valgt en anden vinkel; At beskrive en dybt dedikeret mands kamp sammen med tusinder andre samvittighedsfulde mennesker for at beskytte den truede natur og dets dyreliv mod den indtrængende, kapitalistiske rovdrift.
Det er jo velkendt, at Alaska de seneste tre-fire år har været i olieselskabernes søgelys. Der er nemlig masser af olie i undergrunden. Mindst fem mia. tønder olie under den dybfrosne jord.
Takket være tusinder af miljøaktivister (hvor var Treadwell?) måtte Bush dog i 2005 droppe en lov, der gav selskaberne fri ret til at bore efter olie i området. Men i følge mange miljøfolk er det kun er et spørgsmål om tid, inden den næste olffensiv om den værdifulde olie indledes.
Dét får vi ikke at vide i Grizzly Man. Vi får ikke beskrevet den altafgørende samfundsmæssige ramme om den virkelige tragedie i Alaska.
Oveni vender den dybt naive og ubevidste Treadwell sig generelt imod 'civilisationen' og dets mennesker. Ikke mod kapitalismen og dets førende klasse.
Og det er synd.

Grizzly Man. Af Werner Herzog. Vises i Grand, Metropol i Kbh. samt Metropol i Århus.