Rapperne på Langelandsfestival havde meninger om både Ø-pølser, Mærsks kontrol over vores ¤¤demokrati¤¤ og Israels fascistiske krig i Libanon
af Louise Pedersen og Esben Hansen
På sidste års Langelandsfestival afprøvede arrangørerne i samarbejde med MC Fight Night et 'pause-tilbud' til de unge, der ikke følte sig tiltrukket af navnene på Store Scene.
I Møllers Telt opsatte de et lille rap-battle-show mellem nogle af Danmarks bedste freestyle-rappere, som over al forventning blev en kæmpe succes med omkring 5000 tilskuere til finalen.
Niveauet og stemningen var så høj, at 'Langelands Rap Fight' blev nomineret i kategorien 'Årets Danske Arrangement' ved Dansk Hip Hop Pris 2006.
Blandt de 16 dygtigste danske freestyle-rappere der mødte op i år, kom blandt andet Kim Jensen, Fantomet, Henrik Hass, MikL, Kejser A, Ham Den Lange, Fede P og Jøden.
I battlerne skøjtede rapperne rundt mellem emner som Ø-pølser, Sebastian Dorset, sex i festivalens pariserhjul og politiske emner som Mærsks kontrol over vores 'demokrati'.
Også den aktuelle konflikt i Libanon blev nævnt flere gange, og det fremstod klart, at hovedparten af knægtene hader Israel for deres fascistiske krig.
Overraskede
At rapperne kan andet en svine hinandens mødre til, har blandt andet Kejser A og Ham Den Lange tidligere vist, da de med deres duo, Haven Morgan, 1. maj i år gav en støttekoncert for de strejkende århusianske buschauffører. J
Jøden spillede sidste år til en koncert i Århus mod Bush i anledning af dennes besøg i Danmark, og tidligere har han spillet ved en støttefest for Folkebevægelsen mod EU ved parlamentsvalget i 2004.
Efter en skuffende præstation af Jøden fredag aften, hvor han vandt over Fede P i den kedeligste af de fire kvartfinaler, overraskede han i semifinalen lørdag mod Kejser A og slog til sidst Fantomet i finalen.
Jøden skal dog ha`, at han strammede sig lidt op den sidste dag med lækre originale lydeffekter blandet i posen.
Generelt blev de bedste præstationer leveret af Kejser A, MikL, Fantomet og Ham Den Lange.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278