Drivkraften for de lærde i årene 1000-1730 var at gennemskue Guds skaberværk gennem videnskaben. Vi anmelder her første bind af Danmarks Naturvidenskabs Historie

af Klaus Fink
For første gang har Danmark fået en national naturvidenskabshistorie.
Det kan vi takke Århus Universitetsforlag for med udgivelsen af fire-bindsværket Danmarks Naturvidenskabs Historie.
Det er et imponerende stykke arbejde, Helge Kragh, Henry Nielsen, Peter C. Kjærgaard, Kristian Hvidtfeldt Nielsen samt adskillige hjælpeforfattere har udført.
Her bliver første bind anmeldt:
Det hedder 'Fra Middelalderlærdom til Den Nye Videnskab.' Det dækker perioden fra omkring år 1000 til 1730.
Naturvidenskaben og dens mænd (der optræder kun en enkelt kvinde nemlig Sophie Brahe, Tychos søster) er sat ind i en samfundsmæssig kontekst, som på fornem vis sætter læseren i stand til at forstå de somme tider snørklede tænkemåder, datidens videnskabsmænd skal igennem.
Der kan læses om de enkelte naturvidenskabsfag, om enkeltpersoner, om institutioner som Københavns Universitet og Uraniborg. Der er mange udsyn til forbindelsen med naturvidenskabsmænd i det øvrige Europa, fine beskrivelser af 'Den lærde republik', som de europæiske lærde kaldte sig, deres somme tider heftige diskussioner og den store vidensdeling, som bogtrykkerkunsten medfører.
Denne periode er præget af, at religionen styrer naturvidenskaben. Ikke sådan, at danske naturvidenskabsmænd kommer i klemme.
Det hænger nemlig sådan sammen, at de alle i denne periode er stærkt religiøse, at drivkraften for den lærde er at gennemskue Guds skaberværk gennem videnskaben.
Bibelen skal forstås bogstaveligt, og kommer det til modstrid, er ikke mindst danske naturvidenskabsmænd gode til kompromisser.
Men ind imellem kan man også se begrænsningerne, for eksempel at Steno ikke kommer videre med sin forskning i fossiler - for han er begrænset af bibelens skabelsesberetning, der fører til en opfattelse af Jordens alder, der er en million gange for kort.
Men alligevel kæmper de ofte brave mænd for at forstå. De opfinder stadig bedre måleinstrumenter og polyhistorer (lærd, der er velbevandret i mange fag) er mange af dem. De hæmmes også tit af mange administrative opgaver pålagt af kongemagten
F`ørste bind fremtræder som meget gennemarbejdet med fyldige noter og litteraturlister. Dog kunne registeret godt været lidt bedre, hvis man skal bruge værket som opslagsbog.
For en gang skyld er der en bog, hvor der er læst ordentlig korrektur: På de 480 sider har Deres anmelder ikke fundet en eneste stave- eller sproglig fejl, kun nogle få kiksede orddelingsfejl - for det kan ingen computerprogrammer ordentlig endnu.
Der bruges en del fremmedord og fagudtryk, så det er godt at have en ordbog ved siden af sig under læsningen. Men trods disse små skønhedsfejl er dette bind absolut anbefalelsesværdigt.

'Fra Middelalderlærdom til Den Nye Videnskab -1000 1730.'
(Bind 1 af 'Dansk Naturvidenskabs Historie'. Af Helge Kragh.
Pris; 500,- (inkl. 25 % moms)
480 sider. Indb., ill., 2005.

Dansk Naturvidenskabs Historie. Bd. 1-4. 2006
2000 sider. Redigeret af Peter C. Kjærgaard, Helge Kragh, Henry Nielsen & Kristian Hvidtfeldt Nielsen.
Pris:1500,- (inkl. 25 % moms)