Der er hverken sparet på galgenhumor, næstekærlighed eller solidaritet i filmen ¤¤Hr. Lazarescus sidste rejse¤¤ om et fatalt rumænsk hospitalsophold

af Karin Busk
Den rumænske filminstruktør Christi Puiu rammer lige ind i det danske sundhedsvæsen år 2006 med sin nye film Hr. Lazarescus sidste rejse.
Ikke fordi Puius film foregår i Danmark, men fordi den viser at næstekærlighed, omsorg og solidaritet ikke kan udfolde sig i markedstænkning og under knivskarpe prioriteringer.
Christi Puius film vandt prisen Un Certain Regard ved filmfestivalen i Cannes 2005.
Med håndholdt kamera følger vi Hr. Lazarescu fra han bliver syg i sin lejlighed til han dør ensom på en båre netop før han skal opereres.
Forinden er han den hele lange nat blevet trukket gennem det rumænske hospitalsvæsen i Bukarest.
En stor busulykke i byen samme nat vælter alle hospitalers muligheder for at hjælpe. Der er simpelthen ikke læger og sygeplejesker nok.
Hr. Lazarescu er bare en gammel mand. Han drikker af ensomhed og savn. Tænk at fylde op foran alle andre, bare fordi man ikke kan lade flasken stå. Det viser sig imidlertid at han har en svulst.
Christi Puiu har ikke sparet på hverken galgenhumor, næstekærlighed eller solidaritet. Hans film er en stærk kontrast til amerikanske hospitalsfilm med deres blippende højteknologi, effektivitet og tempo. Det giver en morsom undertone.
Puiu stiller skarpt på mere end en måde. Prioritering hedder det flotte løsenet, når en beslutningsdygtig person ikke kan udføre alle opgaver samtidig. Eller hvis der ikke er råd. Så ud til højre med Hr. Lazarescu!

Sammenhæng
I sin film om Hr. Lazarescu skildrer Christi Puiu hele denne groteske situation med stor menneskelig sans. Både Hr. Lazarescu og de hovne læger kan vi se i sammenhæng med systemet. Et system, hvor alle er presset ud på kanten af deres ydeevne og derfor ender i kulde og kynisme.
Dog kommer de mest skarpe og næstekærlige bemærkninger fra ambulancefolk og redningsassistenten Miora. Hun følger den gamle mand gennem hele turen, til hun mod sin vilje bliver gennet bort af en læge.
Mens filmen kører glider tankerne uvilkårligt tilbage til de mange billeder af halvnøgne børn i tremmesenge på børnehjem i Rumænien. Det var under Ceauescus styre. Men Muren er faldet og nu har de jo markedsøkonomi. Hvor bliver menneskeligheden af?

Hr. Lazarescus sidste rejse.
Af Christi Puiu.
København: Dagmar
Århus: Øst for Paradis
Odense: Cafebiografen