New York er en metropol. Det er en verdensby der rummer magt, kontraster og en fantastisk dynamik

New York er en meget stor by. Intet er mere indlysende, men man forstår det først, når man er der og går den ind i kroppen ved at gøre byen på kryds og tværs. Og jo, New York er mere end Manhattan, som faktisk kun er den mindste del af denne metropol.
Når det hele regnes med, bor der cirka 20 millioner. Det er ikke for ingenting at den også kaldes The Big Appel. I modsætning til de øvrige af verdens ti største byer har New York været mega længe.
New York er en fantastisk by at gå rundt i og køre rundt i med Subwayen. Man fornemmer direkte med alle sanser, at det er en by med en enorm dynamik og mangfoldighed. Billedet skifter hele tiden med funktioner, sprog, miljøer, bygninger møder hele tiden én i nye kombinationer.

Fra bunden af byen
Det New York, vi kender fra medierne, er blot den sydlige del af Manhattan, hvor de høje huse holder til. Her bor pengene, advokaterne, selskaberne og stjernerne. De søger mod himmelen, og fra 20. 30 eller 77 ende etage ser de ned på os.
De kommer ind via et sikkerhedssystem og suser op i elevatorer. På de blot lidt finere adresser kommer man ikke op uden aftaler og papirer. Stjernerne skal ses nede fra, hvor vi går rundt - på bunden af byen! Men her er også nok.
Det er denne del af Manhattan der er verdens stærkeste finanscentrum. Herfra ledes strømme af kapital og informationer. Ser man på informationsstrømmene i verden, ligger New York helt i top. At informationssamfundet skulle have skabt den globale landsby er i al fald ikke korrekt. Tværtom er centraliseringen øget.
Ejendomspriser eksploderer, blokke rives ned og nye og endnu højere opføres. Ingen i byen mindes, at der har været så stor byggeaktivitet på Manhattan. Byggepladserne er et af de steder, der trækker arbejdskraft fra Latinamerika. Mens en irlænder får 20-25 dollar i timen så får en bygningsarbejder fra Brasilien næppe mere end 15-20 dollar i timen.
Fagforeningerne gennemfører løbende markeringer eller blokader af byggepladser mod den illegale arbejdskraft - især latinoerne. Kravene er, at de får bedre sikkerhed, bedre arbejdsforhold og højere løn.
Latinoerne kæmpede i april-maj for at få lige rettigheder med de andre indvandrere. Bush-regeringen ville ikke opfylde dette krav. Der var omfattende protester og demonstrationer under krav som 'Fulde rettigheder til alle immigranter'.
Det er ikke fordi, at man er ved at smide dem ud af USA. De spiller nemlig en vigtig rolle i økonomien. Dels udfører de billigt arbejde på noget, der ligner slavevilkår uden rettigheder, og dels er netop dette mindstelønsniveau med til at presse standarden for de øvrige lavtlønsgrupper. Større og større grupper kan ikke leve af blot én løn.
De får lov at blive på nåde, men kan smides ud når som helst. For dem er grænser meget alvorlige og ofte uoverstigelige. Til gengæld flyder det øvre lag, der holder til i skyskraberne, let og uhindret over enhver grænse. Dette er et af globaliseringens grundlæggende træk.

Den velstillede raffinering
Manhattan er andet end skyskrabere. Engang var der havnekvarterer rundt om halvøen og store arbejderkvarterer.
Havnearealer er under omdannelse til parker, fritids- og kommercielle anlæg. Som i andre storbyer kræver de nye og velstillede beboere at komme ud til vandet. I de nye anlæg cykles og løbes for livet.
En del af New Yorks dynamik skyldes byens evne til at ændre sig. Hundreder tusinder af industriarbejdspladser er forsvundet på kort tid. Nye brancher opstår. It, design og kultur og turisme boomer.
Et kvarter, der i en periode hørte til den bedrestillede hvide del af arbejderklassen, skiftede og sorte flyttede ind. Siden er andre grupper kommet. Områderne forfaldt og blev billige. Pludselig vender det, og der opstår alternative fashionable enklaver.
Det var i høj grad kunstnere, gallerier og 'den nye økonomi', der var med til at fremme denne proces. I de sidste 20 - 30 år er der sket en voldsom 'raffinering' af Manhattans arbejderkvarterer.
Som det er tilfældet i det fleste storbyer sker der en gradvis raffinering af de oprindelige arbejderkvarterer og produktionsområder i de centrale dele af byen.
I 1999 bruger hver fjerde New Yorker mere end halvdelen af indkomsten til husleje. Fra 1991 til 1999 mistede byen mere end en halv million boliger med en husleje, der var under 500 dollar om måneden. De fattigste skilles fra, og de velstillede flytter ind.
Soho var sammen med Greenwich Village de første, der kom med i denne udvikling i 1960`erne og 1970`erne. Fra undergrundskultur er de forvandlet til de mest eftertragtede adresser i byen, ligesom for eksempel. Park Slope i Brooklyn.
Senere kom turen til East Village og Chelsea, hvor det meget tydeligt lige nu. Eksempelvis i Meat Market-området, hvor de sidste kødcentraler kører på lånt tid.
Gadebilledet er blandet med kødbiler og kødkroge, dør om dør med de dyreste mode- og designbutikker, der kan opdrives i New York. Industribygninger og 'det oprindelige byliv' drager intelligentsiaen, der har et besynderligt romantisk forhold til 'den farlige by'. Processen er nu også i gang i Harlem.
Det er eftertragtet at bo og arbejde på Manhattan. De stigende huslejer presser jævne folk ud - over det hele. Folk flytter til andre bydele, hvor der er billigere - Brooklyn, Bronx, Queens eller til øen Staten Island. Det er her langt hovedparten af newyorkerne bor. Overvejende er boligforholdene dårlige.
Der har været mange protester i byens kvarterer mod denne udpresning. De kæmper for at få lov til at blive boende i kvarteret, for eksempel via regler om, at et vist antal af de nye boliger skal have lave huslejer.
Der kæmpes også for åndehullerne, eksempelvis de fantastiske community gardens (kvarters haver) i East Village. De er oprettet på et tidspunkt, hvor der blev revet ned i stor stil i en hårdhændet byfornyelse.
Mange af de 750 community-gardens i byen er virkelig nogle små paradisiske steder, der er åbne i dagtimerne. De passes med stor fantasifuldhed og entusiasme af beboerne. Haverne er blevet sociale mødesteder og spiller en på den måde en rolle i kvarteret.
I det hele taget virker det som om, at der er en temmelig omfattende organisering på græsrodsplan i New York. Det er en ret stærk tradition for at koncentrere kræfterne på kvarters-niveau.
Svagheden er, at den politiske dagsorden og kamp for hele New York fortoner sig.

Kriminelt og socialt
New York har været berygtet for sin kriminalitet og skumle gader, hvor man ikke skulle færdes, især efter mørkets frembrud. De findes stadig, men billedet har ændret sig.
I 2006 er der indtil midt juli i år i hele New York begået 239 mord, 400 overfald og 450 røverier. Kriminaliteten er faldet dramatisk.
I 1990 blev der begået 2262 mord i byen, mens der i 2005 'kun' blev begået 540 mord. Generelt er kriminaliteten faldet med næsten 75 procent siden 1990.
Borgmester Bloomberg og Bush mener, at det skyldes nul-tolerancepolitikken, der blev indført af New York politi. Det har naturligvis haft en effekt, men ændringen skyldes måske i lige så høj grad det lokale sociale og beboerarbejde, der gennemføres i de fleste kvarterer.
Når neoliberale lov & orden-regeringer taler om nul-tolerance er New York blevet en referenceby.
Den tidligere borgmester Rudy Giuliani gjorde kriminalitetsbekæmpelse til et politisk hovedspørgsmål, ja ligefrem til den førende socialpolitik med et æstetisk tilsnit. Socialkontorer er ændret til Job Centers, og der blev indført en stram kurs, der skulle 'styrke folks arbejdsmoral'. Byen nye image og dens status som et økonomisk og kulturelt hot-spot gavner både turisme og ejendomspriser.
Mens det er korrekt at kriminaliteten er faldet i byen, så er det som socialpolitisk projekt totalt fejlet. Det er for eksempel et faktum, at fængslerne er stuvende fulde. 'Quality of life'-strategien delte så at sige vandene.
Fattigdommen er et problem og ligger på samme niveau som i 1991 og er det dobbelte af landsgennemsnittet. Der er masser af synlig fattigdom og hjemløshed - ikke på 5th og Broadway - men i dele af Brooklyn, Bronx, Queens og til dels Manhattan.
Antallet af suppekøkkener, hvor fattige og hjemløse kan få en portion mad, vokser. The New York City Coalition Against Hunger repræsenterer mere end 1200 velgørenhedsspisesteder, der alene sidste år øgede indsatsen med seks procent. Over én million New Yorkere har ikke mulighed for selv at skaffe føde til sig og deres familier. Kun den mest velstillede femtedel af New Yorkerne har fået en øget købekraft i løbet af de sidste ti år.

En verdensby
New York er en kosmopolitisk by - en globaliseret by. Mange ser mere sig selv som netop New Yorkere end som amerikanere. Og man skal være meget uheldig, hvis man møder én der taler pænt om præsidenten.
En tur med Subwayen giver et klart billede. På den modsatte række sæder sidder typisk en kineser, en sort, en latino, en russer, en italiener, en græker, en vietnameser !. Det er fuldstændigt blandet. Og alligevel er der et mønster.
Når man er et stykke ude på Brooklyn med linje A, er alle pludselig sorte. Her ligger USA`s største sorte område. Tager man linje V, kan man se det samme med indere og kinesere. De bor overvejende i etniske områder.
I de kinesiske, latinske, indiske eller russiske kvarterer er sproget ikke engelsk. I hele kvarterer er butikkernes facader prydet med for eksempel kinesisk.
Varerne svarer til og de har deres egne distributionssystemer. Der er aviser på det sprog, man nu engang taler her, ligesom musikken ikke lader en i tvivl om, hvor man er.
Her er hele verden i en komprimeret form. Men noget er slående. Det ser ud som om, at de etniske grupper funktionelt er ret integrerede i byens liv, og at den etniske fremtoning ikke er et spørgsmål for nogen af parterne. Man har slet ikke den håbløse debat om klæder, som vi har her.
Ingen skal være i tvivl om at der er racisme i USA. De sorte har været udsat for det hele tiden. De nye indvandrergrupper bliver også ramt. Det er dog bemærkelsesværdigt, at store dele af disse grupper - for eksempel latinoerne - også har en styrke, blandt andet fordi de er forholdsvis nye på scenen.
Ét problem er tilsyneladende, at de også er med til at presse en del af de sorte yderligere nedad. På den måde foregår der nogle forskydninger mellem de etniske grupper i USA.
Folk strømmer til fra alle verdensdele. Byen drager. Ikke mindst unge, der ser en plads for sig i servicesektoren eller som stjernefrø på verdensscenen.
New York er virkelig en mangfoldig global by med mange og store kontraster og andre kvaliteter, som sammen med byens masse gør den unik. Men samtidig er det også en hård og skånselsløs by med afgrunde og tinder. Selv de negative har potentialer, der kan vendes. Så - New York vil fortsat være et sted der peger fremad.