Anti-torturcenter lancerede i maj en ny, forbedret hjemmeside.
Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) lancerede 17. maj en ny hjemmeside. RCT har i de seneste år mødt et stigende behov for en forbedret, lettilgængelig adgang til information om RCT`s løbende arbejde og formidling af blandt andet forskningsresultater.
- Abu Ghraib, Guantanamo og danske tvangshjemsendelser af flygtninge har skabt en forøget interesse for spørgsmålet om tortur. Brugerundersøgelser har vist, at vi har et fortsat stigende antal besøgende, siger kommunikationskoordinator Tue Magnussen, RCT.
Interessen for RCT`s arbejde spænder lige fra skoleelever, der er på jagt efter input til emneopgaver, via henvisende læger, der har behov for at printe et henvisningsskema, til journalister, der søger forskningsresultater, og internationale forskere, der i web-katalogen søger referencer fra RCT`s dokumentationscenter. RCT`s rolle som et af de første og stadig internationalt førende anti-torturcentre gør det naturligt, at hjemmesiden som et globalt formidlingsredskab både er i en dansk- og engelsksproget version.
En ny strukturering af hjemmesiden sigter på at give en klarere og mere brugervenlig opbygning samt en nem og overskuelig adgang til RCT`s informationer opdelt på emneområder.
- Vi er glade for nu at kunne lancere et nyt design samt en forbedret struktur og funktionalitet på hjemmesiden. Vi håber at den ny hjemmeside falder i brugernes smag, fortæller RCT`s web-koordinator, Dorthe Jacobsen, som i samarbejde med RCT`s forskellige afdelinger har stået for udvikling og realisering af den ny hjemmeside.
RCT udgiver et nyhedsbrev hvert kvartal og en årsberetning, som fremover både vil være tilgængelig i en trykt papirudgave og ved at downloade fra hjemmesiden:
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278