Ellen Ryg Olsen har skrevet en rystende, men knaldgod perle af en bog. Med absolut nødvendig viden og oprustning til enhver der er afhængig af det sociale system

af Helle Bruun.
I mit fagblad Infoa læste jeg i april et interview med Ellen Ryg Olsen. Om hendes erfaringer som lægekonsulent indenfor det sociale system. Om hvordan hun på et tidspunkt ikke mere kunne holde ud at arbejde på et revacenter på grund af umenneskelige arbejdsprøvninger af dødssyge mennesker. Og derfor stoppede, men gav sig til at skrive bogen 'Syge på tvangsarbejde' - om behandlingen af førtidspensionsansøgere.
Dén må jeg læse, tænkte jeg og strøg ned på biblioteket for at låne. Jeg befandt mig selv i en situation, hvor jeg, efter lang tids sygdom og dernæst delvis raskmelding, skulle i lag med at 'sikre' mit fremtidige arbejdsliv.
Fik fat i bogen og kastede mig over den i håb om at hente nyttig viden og oprustning til det forløb, jeg selv skulle i gang med.

Tvang og kontrol
Det er ikke munter læsning, men en gyser og krimi fra det virkelige liv! Om psykisk terror og socialt bedrageri - fra systemets side - overfor syge og nedslidte mennesker. Om et menneskesyn og en praksis der bygger på mistillid, tvang, kontrol, forhaling, diskrimination, kassetænkning, spareiver og magtmisbrug. Udsigtsløs nedværdigende arbejdsprøvning. Socialkontorer som ikke helmer, før det er lykkedes at få et lægeligt skøn i hånden, som passer i deres kram. Uanset andre lægefaglige vurderinger. Og en total negligering af al forskning som viser, at enhver faktisk bedst selv kan bedømme, hvordan man har det og hvad man kan.
'Syge på tvangsarbejde' er en modig og ærlig bog. Den rummer Ellen Ryg Olsens opgør med umenneskelig behandling indenfor et system, hun selv har været en medansvarlig del af. Den indeholder fire autentiske beretninger om menneskers grusomme vej igennem det sociale system frem til førtidspensionen. Efterfulgt af enkle regnestykker som viser, hvad turen har kostet dem i gode danske kroner. Sværere er det at opgøre omfanget af skader på krop og sjæl opstået undervejs.
Men i bogen findes også fine afsnit om betydningen af respekt og anerkendelse samt kapitlet: Hvad kunne man have gjort - i forhold til bogens fire hovedpersoner.
Omkring halvdelen af bogen er solidt historisk og aktuelt fagligt stof. Om social lovgivning, lægefaglige diagnoser og den seneste førtidspensionslov af 2003. Ellen Ryg Olsen diskuterer og vurderer udviklingen. Hun får slået fast, at hverken menneskesyn, diagnoser eller social sagsbehandling er hævet over samfundets til enhver tid herskende magt og ånd.

Obligatorisk læsning
Nu om stunder skal du ikke tro, at du er noget, hvis du ikke er usvækket produktiv og selvforsørgende! Som mennesker bliver vi ikke, som vi gerne vil være hverken som behandlere eller brugere af 'systemet'. Almindelige mennesker ydmyger og bliver ydmyget af hinanden. Systemet presser det igennem. De fleste affinder sig, på begge sider af skranken. Selvom det er absurd og unødvendigt, da vi lever i et stenrigt land skabt af de manges arbejde, ikke mindst dem som hen ad arbejdslivets hårde vej bliver syge og nedslidte og får brug for social hjælp.
Få siger fra, men Ellen Ryg Olsen har gjort det. Dernæst har hun skrevet en blændende, rystende, knaldgod perle af en bog. Med absolut nødvendig viden og oprustning til enhver bruger af det sociale system og dennes uundværlige solidariske bisidder (for eksempel fra fagforeningen) i mødet med det sociale system i velfærdsstaten Danmark. Bogen burde være obligatorisk læsning for socialrådgivere og andre fagpersoner i det sociale system. Men ubetinget også for ledere og politikere med indflydelse og magt.

Ellen Ryg Olsen: Syge på tvangsarbejde - om behandlingen af førtidspensionsansøgere. Gyldendal 2005. 160 sider. 249 kroner.