Formanden for landets største 3F-afdeling bliver 60 år i dag.
af Ditlev P.
Efter en årrække at have haft Finn B. som fast daglig kollega på vort fagforeningskontor kan jeg uden nogen fordrejning sige, der er tale om en flittig og dybt socialt, politisk og fagligt engageret kammerat.
Uddannelse af vore medlemmer har altid haft en høj prioritering, og afdelingen har da også haft i hundrevis af folk på AMU-centre, tekniske skoler, tillidsmandskurser og andre tiltag. Afdelingen har ofte stået for kulturelle arrangementer, fordi Finn B. og afdelingen vidste, at kultur er et vigtigt våben.
Ingen anstrengelse for at sikre vore medlemmers rettigheder er blevet sparet igennem årene.
Der har bogstaveligt talt ikke været én dag, hvor den politiske og faglige situation ikke er blevet vendt.
Fødselaren må siges at ligge på Socialdemokraternes venstrefløj. Det har ikke altid gået helt stille af sig, når der blev trukket for langt til højre i Socialdemokratiet.
Vores hovedbestyrelse i 3F har sikkert ikke altid været tilfreds med den energiske nordjyde, der oven i købet havde en kraftig mening om tingene og holdt godt fast i den. Finn er en af dem, der er med til at sikre, at forbundet holder en god kurs til fordel for medlemmerne.
Bestræbelsernes og initiativerne for at få samling på arbejderpartierne har været mange fra vort fagforeningskontors side. Konferencer og møder i massevis har været en del af produkterne, men også agitationen på arbejdspladserne har været på standardprogrammet sammen med mange hundrede læserbreve, der talte imod reaktionære beslutninger, der vendte trykket nedad.
Den store opgave, det er at være formand i landets største 3F-afdeling med cirka 18.000 medlemmer, kræver mange kræfter og gode holdninger. Vi håber, Finn B. kan stå distancen i nogle år endnu, for der er ingen der tror, at han hører til det grå guld, der forlader skansen i utide.
Gave
Påtænker du at give en gave i forbindelse med 60-års-dagen, ser Finn hellere, at du giver et bidrag til en ny fond, Finns Hjælpefond af 16.08. 2006. Det er en nyoprettet social fond under 3F Aalborg.
Finns Hjælpefond af 16.08.2006 har flg. konto i Arbejdernes Landsbank: 5380-0509960
Reception i dag
Søndergade 62, 4., Aalborg, tirsdag 15. august kl. 13-17.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278