Genhør med den fartglade tudse, der er rig og selvoptaget og yderst manipulerende med sine omgivelser. Vinden i Piletræerne på fire cd`er
af Tomas Dalgaard
Vinden i piletræerne er en rørende historie om muldvarpen, der er noget af en hjemmefødning og som bliver gode venner med vandrotten, der er en drømmer.
Muldvarpen flytter ind hos vandrotten og sammen oplever de lidt af hvert.
For den frygtsomme og forsagte muldvarp bliver det en øjenåbner
Vi møder den fartglade tudse, der er rig og selvoptaget og yderst manipulerende med sine omgivelser, og dertil distræt. Og så grævlingen, der altid er gnaven og noget af en patriark.
Muldvarpen er konform og småborgerlig. Proper på grænsen til at have rengøringsvanvid. Af og til selvovervurderende og i sine små følelsers vold. Men hensynsfuld og flittig
Vandrotten er kvik bedrevidende. Noget af en verdensrotte. Velforsynet med livets goder. Munter for det meste
Dyrene er såre menneskelige. Deres verden er et mikrokosmos af vores verden
Historien er fortalt mundret og med stor indlevelse af Anne Marie Helger, der taler tydeligt og nydeligt
For større børn og barnlige sjæle.
Vinden i piletræerne.
Af Kenneth Grahame. Godt oversat af Karin Bodenhoff.
Godt læst op af Anne Marie Helger
Fire lyd-cd`er fra Gyldendal.
99,95 pr. cd
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278