20 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Livin` in the motherfuckin` USA

Livin` in the motherfuckin` USA

Tirsdag, 22. august, 2006, 00:00:00

Næste weekend spiller Steve Earle på Tønder Festival. Om nogen piller han i den amerikanske selvforståelse. Han har røde holdninger og er ikke bange for at komme frem med dem

af George Zeuthen
For lidt over et år siden blev jeg gjort opmærksom på den amerikanske sanger Steve Earle. Jeg læste tilfældigt e anmeldelse af en koncert, han havde spillet i København. Gennem internet fik jeg adgang til hans tekster. Og til sidst begyndte jeg at købe hans cd`er.
Steve Earle har skrevet sange til et utal af kunstnere som Emmelou Harris, spillet med Bob Dylan, og har gennem turneret ivrigt med bandet The Dukes. Dét har skaffet ham et stort publikum i USA og et voksende et i Europa.

Ydmyg
Earle har været igennem flere skandaler, ægteskaber og narkomisbrug som så mange andre kunstnere. Det det er ikke det, der gør ham interessant. Heller ikke hans musik, som er en blanding af elektrisk og akustisk country og rock.
Til gengæld har Steve Earle sagt nej til millionkontrakter for at bo i Nashvilles slumkvarter for at holde 'vacation in the ghetto.' Han udgiver sine cd`er på et lille selskab. Han turnerer mod dødstraf og skriver nogle af de mest progressive tekster i den moderne amerikanske musikverden.
Bare en enkelt strofe i nummeret 'F the CC' viser det:
Used to listen to the radioAnd I don`t guess they`re listenin` to me no moreThey talk too much but that`s okayI don`t understand a single word they sayPiss and moan about the immigrants But don`t say nothin` about the president A democracy don`t work that way I can say anything I wanna say'.'

Upopulær
I andre sange tager han ud afstand fra krigen i Irak, den amerikanske våbenlov, hylder strejkende arbejdere solidarisk, og piller i den grad i den amerikanske selvforståelse, at Earle er kommet på kant med USA`s højreradikale kræfter. Her svarede han dog igen under en livekoncert, som i øvrigt fremgår på cd`en Just an american boy fra 2002.
Earle er en farverig amerikansk kunstner med røde holdninger, som han ikke er bange for at komme frem med. Dem er der ikke mange af i USA. Men som en af dem, er Steve Earle værd at lytte til. Hans tekster ligger i øvrigt på siden:
www.steveearle.net.

Steve Earle optræder på Tønder Festival, der starter 24. august.
www.tf.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. aug. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur