¤¤Vejen til Guantanamo¤¤ er en afslørende film om verdens største terrorist

af Rasmus Nielsen og Ulla Rasmussen
Den engelske film Vejen til Guantanamo er et utrolig stærkt indslag i debatten om USA's såkaldte krig mod terror. Og supermagten mister den rest af glorien, der måtte være tilbage.
Filmen handler om fire unge engelsk-pakistanske mænd fra byen Tipton, der beslutter sig for at tage til Pakistan, hvor den ene skal giftes. De kommer til Pakistan i slutningen af september 2001. Altså kort efter al Qaedas terror mod de to tårne i USA.
De har tid nok og bliver enige om at besøge Afghanistan, hvor de har hørt, at folk lider nød. De vil gerne hjælpe og se sig lidt om i landet.
Desværre troede de naivt på rygterne om, at USA ikke ville begynde 'krigen mod terror', der var varslet. Og det ændrede deres liv.
USA begyndte deres krig mod Afghanistan den 7. oktober. Vennerne er i Kandahar, bomberne falder tilfældigt og de vil til Pakistan. Men i stedet bliver de kørt til Kunduz, og her går det helt galt, også for vennerne. Folk flygter ud af byen, skræmt fra vid og sans. Bomberne falder - og her er ikke tale om præcisionsbomber.
Vi ser en af vennerne gå rundt blandt døde og sårede. Ikke at kunne hjælpe den, der lider, er næsten ikke til at bære, fortæller han. Her mister de kontakten med den ene, og de får aldrig vished om hans skæbne.
Efter dette bombardement bliver de overlevende taget til fange af Nordalliancen, der samarbejder med regeringen i USA. Og her banes vejen til Guantanamo.
Vi ser de overfyldte fængsler, hvor fangerne må skiftes til at sove - der er ikke plads til at alle kan ligge ned samtidig.
Den ene fortæller, at han troede, at de var blandt venner, da han opdager, at de er USA's fanger. Han blev meget hurtigt klogere.
Fangerne får sække over hovedet med et nummer klistret på. De bliver 'afhørt' af bestialske soldater iført USA's uniform.
I januar 2002 afgår fangetransporten til 'Camp X Ray' på Guantanamo. Denne lejr består af bure, lavet af ståltrådshegn, uden nogen form for beskyttelse mod solen. Vi ser dem i starten med de orange fangedragter, hætter og høreværn på.
Indimellem se vi et klip med Rumsfeld, der fortæller os, at alle fangekonventioner overholdes på Guantanamo! Og George W. Bush: 'You gotta remember that the people at Guantanamo Bay are killers and bad people. They don't share the same values as we do'.
I juni 2004 løslades de tre endelig.
Filmen er doku-dramatisk. I scenerne, hvor bomberne regner ned over civile, får vi i biografen selv en snert af frygten. Optagelserne i denne scene er nok det nærmeste, vi to har været til at forstå, hvordan et bombetogt påvirker. Det er meget voldsomt og uhyggeligt - og det skal det være.
Indimellem de unges lange rejse i filmen, ser vi dem udtale sig om deres uhyggelige oplevelser. Dette er med til at gøre filmen skarp og troværdig. At det er svært at skelne vennerne fra hinanden gør ikke noget. Budskabet om, at alle metoder bliver taget i brug i frihedens og fredens navn, trænger helt ind.
At det ikke kun er en film om de fire unge kommer tydeligst frem i slutningen. Her får vi at vide, at der stadig sidder 750 mennesker i Guantanamo - heraf er kun ti nogensinde blevet sigtet.
En meget stærk film. Den fortjener at blive set af rigtig mange. Og ikke kun af os, der i forvejen ingen tillid har til USA's regering.

Vejen til Guantanamo. Instruktion: Michael Winterbottom og Mat Whitecross.
I Øst for paradis, Århus og Grand, København.