Kunst og kultur kan let blive alt for forudsigelig. Men det bliver for alvor spændende, når det helt overraskende vælter ind over os. Det bedste er, når det er lidt pinligt. Vi besøger kunstnerparret Brems i Skanderborg

af Anders Fenger
Det er som at træde ind i en oase af farver, liv og alternativer.
Grafikeren og kunstneren Verner Brems og hans kone, Lotte Overgaard Brems bor ellers i et almindeligt parcelhus i Skanderborg i Østjylland med to børn. Huset er med kedelige blege mursten og fladt tag. Som tusinder andre fortravlede børnefamiliers bopæle.
De to kunstnere undskylder den lidt sene ankomst. Børnene skulle også hentes. En utålmodig kunstkøber tripper for at få et maleri med hjem.
Snart dufter der af kaffe. Lotte Brems Overgaard kaster sig over grøntsagerne i køkkenvasken.
Umiddelbart et helt almindeligt og stresset familieliv. Traditionelt og lidt ensformigt.
Men væggene indendørs afslører farvestrålende univers af malerier i alverdens kulører med tredimensionelle figurer. Dyr og mennesker er hovedmotiverne. Nogle en blanding af popart og science-fiction. Bygget om om modsætningerne i livet. På førstesalen ligger malerbøtter spredt ud over plasticunderlag.
Overalt blander kunsten sig med det almindelige familieliv.
Verner Brems:
- Vores kunst handler om vores liv og vi bliver inspiretet af selve livet og de ting, vi oplever omkring os, fortæller han og spreder armene ud.
Lotte Overgaard Brems bryder straks ind i snakken.
- Vi får ofte inspiration helt intuitivt og nogle gange helt tilfældigt. Det kan være fra en af børnenes tegninger, som vi så i en fælles proces maler videre på, siger hun og ser på Verner.
- Kunst er en måde at være sammen med venner og mennesker på, siger Verner Brems, der har været idemand og igansætter af blandt andet Kolding Kunstskole fra 1996-2000.

Fællesskabet
I det hele taget betyder andre mennesker meget for frembringelsen af deres kunst. De er kendt af hundreder af mennesker fra grafiske workshops, hvor de har inspireret folk til at frembringe malerier, tryk og anden kunst.
Ja, de to er næsten mere intersseret i at snakke om at bringe kulturen ud til folket, end at snakke om deres eget kulturelle univers. De er heller ikke selv tilknyttet et galleri eller en kunstforening. Men de har deltaget i flere workshops og tværkulturelle projekter hvor forskellige kunstarter er blandet og mikxet sammen. Blandet andet i et grafiksymposium med gammel grafik og grafiske metoder med gamnle ruller og presser i Kolding Det var Vejle Amts kulturpulje, der var med til at støtte det.
- Det er fedt at smide en ide på bordet - dele kunsten, kulturen og inspitationen med andre. Du får ti gange tilbage dét, du giver, forklarer Verner Brems, der er 49 år gammel og i besiddelse af et ganske almindeligt job som freelance-grafiker. Han sidder til daglig og laver annoncer for et ugeblad i Østlylland.
- Folk tændte virkelig på de gamle grafiske metoder. Når ganske alminelige mennesker sidder i en grafisk workshop er der for det første beskidt og for det andet er det langsommeligt. Men vi forsøgte at inspirerere dem til at lave kunst, og jeg oplevede for eksempel en dame, der hele sit liv havde arbejdet i en bank. Hun forsøgte at overvinde sin fremmedgørelse ved at male et maleri. Kunst og kultur gav hende pludselig værdi, fortæller Verner Brems og tilføjer, at medierne blandt andet er med til at gøre kunsten 'forkromet.'
Lotte Overgaard Brems skyder en hurtig sætning ind.
- Ja, der er for meget kunst til 200 kroner i Ikea. Kunsten er blevet til en vare, konstaterer hun tørt, og tilføjer, at kunsten for dem selv gør, at 'vi overlever en hverdag og kommer ud over fremmedgørelsen.'

Mening
Lotte Overgaard Brems fortsætter:
- Det gælder om at prøve grænser af og være en del af samfundet og få øje på de små øjeblikke, siger hun, og viser op på første sal. Hvor ufærdige malerier står til tørre og en pc'er er tændt. Her viser hun indscannede malerier frem.
Lotte Overgaard Brems er 36 år gammel, uddannet grafisk designer i 1996 og med nuværende job på et dagblad.
Verner følger med op ad trappen.
- Kunst er noget, som skal prøve at give folk mening i al meningsløsheden. Det er jo rigtigt, at under kapitalismen bliver man fremmedgjort. Så det er vigtig, at kunsten og kulturen kan være et åndehul, siger kunstneren, der er uddannet kunsthåndværker, selvom han egentlig blev færdig som klejnsmed i 1970'erne.

Er det ikke svært at sælge sin kunst på et frit marked?
Lotte Overgaard Brems bliver eftertænksom:
- Jo, det er svært at sætte pris på sig selv og sin kunst.
Maler du på bestilling af erhverslivet? Ville du sige nej til tilbud fra erhvervslivet om for eksempel at udsmykke deres lokaler eller en bank?
- Nej. Det tror jeg ikke. Vi selv skal jo have smør på brødet og overleve, er hendes tørre konstatering.
- Tænk på, at livet som kunstner er hårdt. Materialer er dyre. Og gallerierne nupper 50-60 procent, så der er ikke meget tilbage til kunstnerne, siger hun.
- Hvis den Danske Bank ringer om, at jeg skal udsmykke deres bank, ja så vil jeg tage imod. Men jeg vil tage mig meget godt betalt og udnytte det fuldt ud. Vi giver i forvejen en masse gratis til dem, vi sympatiserer med, siger hun.

Holdning
Og dem, de to Brems`er sympatiserer med, findes på venstrefløjen. For et halvt år siden kunne man se en række portrætter, som Verner Brems viste ganske gratis i Arbejderen.
Verner Brems er blandt de kommunister, der går ind i det nye, fælles kommunistparti til november.
På kulturens område er han også optimistisk. Til hans store glæde er den politiske kunst ved at komme tilbage.
- Det er en reaktion på det pres, der er i verden, og som bliver mere og mere reaktionært og liberalt præget.
- Vi lider under, at de liberale kører med klatten. Jeg har læst Nybergs meget roste bog Kapitalen.Com., hvor han blandt dokumenterer at folk i dag udsættes for et enormt pres. Vi knokler på livet løs og udsættes af arbejdsgiverne for management by stress. Men de skaber selv en modreaktion over hele linien, mener Verner, der gæsteunderviste på Den Skandinavisk Designhøjskole i Randers, 2000-01
- Jeg ser det blandt de unge musikere i dag. Jeg ser agression. Se bare System of a Down eller den lidt ældre Marilyn Manson. De udfordrer systemet. Og de udtrykker sig meget agressivt.

Er alt rav i den godt?
- Nej. Muhammed-tegningerne fra Jylland-Posten var jo bare provokation, bevidst kalkuleret i en situation, hvor Danmark er en krigsførende nation i blandt andet Irak. Så det er helt irellevant med Muhammedtegningenre, tilføjer han.
Brems mener, det er vigtigt at afspejle tidsånden. Selv husker han 90erne, hvor han selv kombinerede musikken med egne malerier.
- I den periode var jeg kunstenrisk inspireret af musikken. Blandt andet var Nirvana med Curt Cobain et godt udtryk for tidsånden omkring Murens fald. Curt Cobain var en ægte kunstner. Han døde af det, konstaterer Verner Brems tørt.

Overraskende
Det ureglementerede, overraskende er en hjørnesten i Verner Brems kultursyn lige siden han debuterede på Forårsudstillingen på Charlottenborg 1988 med grafik.
- Jeg søger det ægte. Ja, jeg mener det er fedt, at der ikke er nogle regler, siger han.
Skal man droppe al snak om kunsten regler?
Lotte Overgaard Brems bryder ind.
- Jeg kan lide at blande maleri, tegninger, tredimensionelt kunst og elementer fra reklamebranchen. Vi ved, hvad vi gør. Vi kender reglerme men det er fedt at bryde dem. Så bliver kunsten spændende, siger hun.
Verner Brems mener, det er påtrængende at finde de uslebne diamanter indenfor kunst og kultur.
- Erik Clausen var ikke uddannet til at lave film. Han var en usleben diamant. Per Kramer, der har lavet flere bogomslag for forlaget Klim, har heller ikke uddanelse som grafisk designer. Ting kan let blive alt for forudsigelige. Men det bliver for alvor spændende, når det helt overraskende vælter ind over os. Det bedste er, når det er lidt pinligt. Det virker på tv . Se for eksempel på Drengene fra Angora, pointerer Verner Brems.
- Kunst er god, når man sætter kontraster op imod hinanden, siger han og viser billedet Prinsen og Soldaten, der som så mange andre af værker er præget af modsætninger, dialetik.

Plakat-kick
Kunstneren, der har lavet alt fra malerier til TDC, daværende kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen, Arbejdsmiljøfonden og plakater til diverse festspil, er især optaget af plakatkunst.
- Det giver mere et kick, og det kan bruges i højere grad end et billede, der bare hænger på et galleri. Det ses af få.
Han trækker ivrigt en stor bog frem fra reolen med eksempler på sovjetisk konstruktivisme i plakatkunsten fra 20`erne og 30`erne.
- Det inspirerer mig at se sammenhængen af budskaber og grafiske fremstilling i kunsten fra dengang.
Budskaberne i form af en tekst med baggrund af kunst i mange farver, skinner i øjnene .
For hám er det vigtigt med et meget dialektisk forhold mellem form og indhold.
- Form og indhold må meget gerne slå ind over hinanden og gennesyre hinanden, forklarer kunsteren, der i midtfirserne kom på Kunsthåndværkerskolen, hvor han holdt kæft med sit medlemsskab af Danmarks Kommunistiske Ungdom.
- De andre var så selvcentrerede og egoistiske, at det halve kunne være nok, griner Verner Brems.

Polen
I 1987 og 1988 tog han et år på Kunstakademiet i Krakow i Polen. Dér mærkede han antikommunismen i de år. Han erindrer, hvordan nynazsister uddelte deres materialer på universiteterne. Der var stor støtte til contraen i Nicaragua blandt de antikommunitiske kræfter.
- Mange kunstnere våndede sig i Polen i 1980`erne . De fik blandt andet lov at udstille i kirker som en form for protest. Da Polen så blev kapitalistisk, blev der lukkket en masse udstillinger og gallerier. Så havde de pludselig ingen steder at udstille, fortæller Verner Brems og tilføjer, at han mener, at staten bør tage hånd om borgerne, kunsten og kulturen.
Han vendte senere tilbage Polen mange år efter. Og han blev chokereret.
- Der var McDonalds overalt. De små bikse, hvor det private initiativ blomstrede, var overalt. Polen var blevet helt mainstream og liberaliseret med burgerbarer og Disney-kultur. Den nationale kulturelle egenbart var væk, fortæller Verner Brems.
Her fik han syn for sagen, hvad privat ejendomsret og kapitalisme kan gøre ved kulturen.

Indblik
Det er ved at blive mørkt udenfor det lille parcelhus i Skanderborg. Snakken har været vidt omkring.
Det er tydligt, at de to har meget mere på hjerte.
Men måske, det er en ide selv at få et indblik i den kunstneriske oase og dens produktion ved at klikke på din mus og gå på internettet; www.vernerbrems.dk
Man kan nærmest mærke livets puls og hjertets banken trods afstanden i det universelle cyberspace.