Hvorfor får Tønderfestivalen ikke støtte fra kulturministeriet, spørger George Zeuthen efter weekendens folkemusikfestival

af George Zeuthen
Fra naboteltet kom en jævnaldrende mand og hjalp med at slå teltet op. Han var med for syvende år i træk - sammen med en flok venner, der alle havde børn og enkelte børnebørn med. 50 mennesker, der ser frem til festivalen som et af årets højdepunkter...
- Roskildefestivalen er for de 15-25-årige. Tønder er festivalen for de 25-55 årige, sagde manden, der hjalp mig med teltet.
Dén aldersangivelse viste sig at rigtig. Gennemsnitsalderen er høj på Tønderfestivalen, og det gav en meget afslappet moden fest. Ikke en familiefest som sådan, men lidt derhen af...
For mange er Tønder en by udenfor lands ret og lov. En halvglemt by i det allersydligste Sønderjylland. Tysksindet også efter genforeningen 1920 og derfor meget bevist om sin rolle som grænseby.
Men engang om året vågner Tønder af sin tornerosesøvn. I en uge i august bliver byen ikke bare Sønderjyllands, men hele Danmarks, og det gamle danske Sydslesvigs midtpunkt for landsdelens største kulturbegivenhed.
En Tønderfestival er helt sin egen. Både hvad angår musikalsk indhold og gæsternes stemnining. Når mange tusinde mennesker tager til det yderste sydvestlige hjørne af Danmark for deltage i en stor livsglad fest og høre en masse god musik.

Musikgenren
Den 25. Tønderfestival var som alle de forrige en folkemusikfestival. I arrangørernes forståelse som europæisk og nordamerikansk folkemusik. Altså masser af violin, guitar, banjo, mandolin, hurdygurdi, jødeharpe. Både med og uden strøm.
Nogle vil vel spørge efter andre kontinenters folkemusik. Men her har Grenå fået sin Global Festival med musik fra det, man i gamle dage kaldte den 'tredie verden'.
Global Festival er ikke nogen konkurrent til Tønderfestivalen, men en ligeværdig partner indenfor helt andre mnusikgenrer.
Siden festivalens start for 25 år siden har Tønderfestivalen forsøgt at holde en høj kvalitet, og mange store musikere har gæstet Tønder. I år var Steve Earle og Arlo Guthrie blandt hovednavnene.
Tønderfestivallen er normalt delt op i flere spillesteder, hvor man skal købe billet til hver enkelt, hvor der så er 1-4 bands, der spiller i løbet af en koncert.
På den måde spillede mere end 30 bands og solister en eller flere koncerter i løbet f festivalen.
Fra overflødighedshornet var der, udover de allerede nævnte Earle og Guthrie, bluesmusikeren Guy Davis, sangerinden Allison Moorer, skotske Croft No, Five, Svenske Sofie Karlsson, Niels Hausgård, Sebastian og mange mange flere.
Priserner på de enkelte koncerter var efter adskillige festivaldeltageres udtalelser for høje. Specielt hvis man ville høre de store navne, og andre festivaltilbud, der tidligere havde været gratis. Det måtte man nu betale for.
Årsagen er naturligvis økonomien.. Sidste år fik festivalen underskud og har måtte finde nye veje for at skaffe penge. Men heldigvis er en tønderfestival mere end en række koncerter med dyrt betalte navne.

Amatører og proff`er.
Tønderfestivalen er også en begivenhed, der trækker mindre kendte bands og musikere til sig.
Både halv- og helprofesionelle og rene amatører. Det giver en lang række koncerter i festiviallens udskænkningsteder og rundt om på den tilstødende campingplads. Dér var musikken gratis og udfoldede sig som ægte folkemusik skal gøre det.
Ikke alle amatørerne kunne måle sig med de professionelle, man skidt med det. Det ignorerede jeg -- ganske som jeg ignorede den bitre tanke, at Brian - ham der burde skydes med en kulturkanon - passende kunne sponsere en stor pose penge til Tønderfestivalen og i al fremtid sikre dens bestående og dermed dens betydning for spilleglæde og musiktilegnelse.
Man tager glad fra Tønderfestivalen og mange er blevet lidt forelsket i den, om man så må sige.
Personlig er jeg selv ganske varm, og derfor vil jeg med igen næste år...