20 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Lykke Nielsen

Lykke Nielsen

Lørdag, 02. september, 2006, 00:00:00

Lykke Nielsen er gået bort efter lang tids svær sygdom.

af Carsten Rütting Schweitz på vegne af Kunstnere for Fred
Skuespiller, forfatter, mor og hustru Lykke Nielsen er gået bort efter lang tids svær sygdom.
Sidste år kunne man læse, at hun ikke overlevede sommeren, men det holdt ikke stik.
På trods af smerter var viljekraften stærkere, så hun oplevede endnu en sommer, det var som om, at den sidste ville sige farvel med sol og varme.
Lykke var et varmt menneske med socialt engagement, og når det drejede sig om fredsarbejdet som medlem af Kunstnere for Fred, var hun på trods af sygdom ikke den, der sagde nej til at stille sig op og tale fredens sag.
Børnene vil huske hende for Frække Frida. Hun håbede så inderligt, at der ville blive filmatiseret nogle flere af dem, inden hun gik bort. Det skete desværre ikke, men mon ikke det vil blive gjort alligevel, det fortjener hun.
Nogle vil huske hende for sit skuespil og samarbejdet med sin mand Jesper Klein, og andre vil huske hende som mennesket Lykke.
Vi er mange, der tænker på familien og deltager stille i deres sorg.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. sep. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur