I år er det 100 år siden Jeppe Aakjær udgav digtsamlingen ¤¤Rugens sange¤¤ Siden har forlag og skolemestre gjort deres bedste for at gøre Jeppe Aakjær og hans digte stuerene og tamme

af Ken Bruun
I år er det 100 år siden Jeppe Aakjærs digtsamling 'Rugens Sang' udkom.
Jeppe Aakjærs beretninger om dette liv og arbejdet - i lyrisk form - som fortællinger, foredrag og debatindlæg hører til noget værdifuldt i vores kulturarv.
Det kan stadig fortælle os noget vigtigt om, hvordan vi blev, som vi er. Og om grundlæggende vilkår og værdier for de milliarder af medmennesker på vor planet - hvis liv og død fortsat er betinget af et fattigt og hårdt, arbejdsomt liv i verdens talløse ringeagtede landdistrikter.
Af bønder er vi ikke mindst kommet; de har været med til at forme vort land og vort sind; i deres historie og kultur har vi nogle af vores værdifulde rødder.
Og Jeppe Aakjærs digtning hører stadig til blandt de smukkeste beskrivelser af vort land og vort folk med en næsten filmisk billedrigdom og en inderlig solidaritet med dette folk i almindelighed og med bønderne i særdeleshed.
Det er dejligt at læse dem - jeg havde nær sagt høre dem - for de er skrevet så melodisk, rytmisk og mundret, så de næsten bliver til sange af sig selv.
Det er ikke sært, at de har fristet nogle af vort lands dygtigste komponister som for eksempel Carl Nielsen og Oluf Ring - samt forskellige, folkekære sangere som for eksempel Aksel Schiøtz,, Erik Paaske, Kjeld Ingrisch og Pia Raug.

'Rugens Sange' bliver til
En af Jeppe Aakjærs hovedværker med nogle af hans allermest kendte og elskede digte eller sange er 'Rugens Sange'.
Den blev til under en hård fødsel; men i bittertkolde vinterdage - paradoksalt nok -- i begyndelsen af februar 1906 gik der hul!
Og så strømmede det ellers ud af den gode Aakjær! 'Rugens Sange' udkom senere samme år. Og i forordet til ottende udgave fra 1923 skrev han selv om tilblivelsen:
'I Sommeren 1905 kom jeg hjem fra Kjøbenhavn med Planen til 'Rugens Sange'. Jeg var saa glad ved Tanken; saa sikker på min Evne. Jeg gik hver Solskinsdag ud over Agrene mod Jebjærg Mose og lyttede til Vippernes melodiske Ringlen i Storrugen paa Laust Østergaards Mark. Det gjærede i mit Indre indtil Sprængning, men det vilde ingen Form ta. Grædende af Skuffelse og Afmagt gik jeg hver Aften til min Seng. - Jeg forsøgte at skifte Opholdssted og drog til Vesterhavet. Her under Bovbjærgs vilde og forrevne Strand skabtes Høstvisen: 'Nu er Sæden lang og gul'. Mere orkede jeg ikke denne Gang. Jeg kom tilbage til mit Pensionat i Hovedstaden som en fattig, slagen Mand.
- Men Ideen blev ved at bore i mig. Kort efter Nytaar 1906 tog jeg atter til Jylland og slog mig ned hos mine herlige Venner Læge S. Rambusch og Hustru i Sjørup. Og nu digtede hele Serien sig som af sig selv. Der var Dage, hvor jeg skrev indtil tre Digte i Døgnet. Det er de lykkeligste Timer jeg har levet. Skjønt jeg til Tider plagedes meget af et nærgaaende Maveonde, der har skaaret altfor mange lyse Dage ud af mit Liv, kunde jeg dog - under Indtrykket af min Skaberglæde - med Sandhed synge:
'Jeg bærer med Smil min Byrde,jeg drager med Sang mit Læs;jeg er som den vilde Hyrde,der gjenner sit Kvæg paa Græs.'
Det var i Februar Maaned og megen Sne var der paa Jorden. Jeg stod hver Morgen op med Solen og gik en lang Tur ud ad de ensomme Korsveje, der ender i den vilde Alhede. Naar jeg kom hjem, var Rytmen bleven til; jeg stamped den op af den frostklingre Grus, der under Vintersolens tunge Straaler lignede gyldent Rav. Naar jeg kom tilbage bag min lille Gavlrude kunde jeg nu med Lethed fylde Formen med skjøn Høststemning. Endnu vaadt af Blækket blev de enkelte Digte baaret ned ad Trapperne og læst højt for mine brave Værtsfolk!.'

Ind i sin tid
Jeppe Aakjær levede i en brydningstid med kolossale forandringer i vort land og verden omkring os.
Han blev født i 1866 og døde i 1930. I hans tid blev landbruget omlagt og moderniseret, andelsbevægelsen og højskole-bevægelsen skabtes, og bønderne tilkæmpede sig politisk og kulturel indflydelse.
Industrialiseringen tog fart, kapitalismen udviklede sig til imperialisme, arbejder-bevægelsen opstod og voksede sig stærk, udviklede sine egne organisationer og sin egen ideologi, som fandt sit første praktiske fodfæste gennem den store, socialistiske Oktoberrevolution i Rusland i 1917.
Jeppe Aakjær var ikke en verdensfjern skønånd. Han sugede begærligt indtryk til sig fra den nære og fjernere omverden og tog levende del i sin tid.
Han skrev ikke kun betaget og smukt om naturen eller romantisk henført om bondens liv og arbejde - selv om det mest er den side af ham, vi har fået lov at kende, når vi lige ser bort fra sangen om Jens Vejmand.
I mange, mange sange og digte, artikler, fortællinger og foredrag agiterede - for ikke at sige tordnede - Jeppe Aakjær mod militarisme og krig, fattigdom og nød, underkuelse og udnyttelse af husmænd, landarbejdere og tyende og de første generationer af industriarbejdere i storbyens hastigt voksende slumkvarterer.
Omvendt agiterede han for det arbejdende folks sag, for fred og frihed til fremskridt, for social retfærdighed og international solidaritet - for folkeoplysning og for socialisme.
Men det var bønderne - hans egen klasse - som han forstod bedst, og som stod hans hjerte nærmest; og han endte efter sigende som et ret konservativt indstillet menneske, som jo i øvrigt hele hans klasse i vort land.

Historieløse
Siden har forlag og skolemestre og hele den samlede kulturfrisering gjort deres bedste for at gøre ham stueren og tam. I vore dage gør historieløsheden og kulturforfladigelsen deres til at kaste et glemselens slør over Aakjær som over så mange af vort folkelige fundaments bygmestre gennem tiden.
Man skal ikke være helt sikker på, at de er totalt værdiløse af den grund - og slet ikke har noget at sige os i dag! Både om vores fortid og rødder; om de kår og det arbejde og samliv, de sorger og glæder, som verdens store flertal af bønder stadig lever med. Om menneskenes stærke samliv i arbejde, kærlighed og kamp.
Du kunne jo prøve at snuse lidt til ham - i dagens eller årets gode anledning. For eksempel på dit nærmeste folkebibliotek. Eller ved at købe genudgivelsen fra i år.

Rugens Sange. 2006. Ved Henning Linderoth, Johs. Nørregaard Frandsen og Steen Piper. Hovedland
143 s. indb. Kr. 138.