Begge parter var lige slemme, fremgår det af den nye og meget omtalte bog om den spanske borgerkrig

af Klaus Haase
'En borgerkrig er ikke en krig, men en sygdom. Fjenden er indenfor. Man kæmper nærmest mod sig selv' (Antonie De Saint Exeperey)

Dette citat benytter forfatteren Antony Beevor til sin bog om den spanske borgerkrig. Netop dette fremhæver den ellers medrivende bogs svaghed. Mere om det senere!
Bogen er velskrevet, og forsynet med et væld af informationer. De underbygges med et informativt baggrundsmateriale om de involverede partier og andre kæmpende organisationer. Der er en række historiske fotografier fra krigen.
Men tilbage til citatet: Det synes, som om forfatteren i sin udredning af borgerkrigens baggrund og årsager er styret af sidste del af citatet:
'Man kæmper nærmest mod sig selv'!
Skal man følge bogens historiske logik var begge parterne i krigen: Fascisterne, der gjorde oprør, og republikanerne der forsvarede republikken 'lige slemme'. Der gås ikke ind til benet i denne borgerkrig. Man kæmpede nemlig ikke mod sig selv.
Bag facaden var der både tale om en klassekamp, og en kamp for det borgerlige demokrati.
De kapitalistiske lande handlede med skammelig passivitet, og hjælpen kom primært fra det kommunistiske Sovjet. Scenen var sat for to ideologier, der kæmpede mod hinanden. Vestmagterne holdt galant døren åben for fascister og nazister.
Denne analyse mangler i bogen.
Men er man til velresearchede historiske biografier, der er beskrevet i et farverigt sprog, så kan Beevers bog anbefales.

Antony Beevor: Den Spanske Borgerkrig 1936-1939. Borgens Forlag. 2006.
544 sider.
Oversat af Ole Steen Hansen.
399 kr.