Rene Hjerter om psykisk syge Kriss (Anders Matthesen) er et forfriskende drama i vrimlen af flade danske komedier
af Anders Fenger
Hold kæft, hvor kan verden være ond.
At se Anders 'Anden' Matthesen i den nye film Rene Hjerter skærer dybt ind i marv og sjæl.
Mathesen gør springer fra stand-up-komiker til 'alvorlig' filmskuespiller med elegance.
Anders Matthesen spiller intet mindre end den psykisk syge Kriss, for hvem verden enten er god eller ond. Der er slet ingen mellemvej. Ligesom i den sort-hvide danske film, Rene Hjerter fra 1940`erne, som han og vennen Willy ser dagen lang på den lukkede psykiske afdeling, de er havnet på.
Ja, filmens hovedperson, Linda og hendes trængsler i livet er omdrejningspunktet i Kriss` og hans ven Willys liv.
Men så!
Et sammenstød med en af hode andre indlagte betyder, at Kriss og Willy forbydes at se filmen.
Og så er fanden løs!
Kriss er frustreret. Lige indtil han finder ud af, at Linda i filmen faktisk eksisterer ude i virkeligheden. Kriss og Willy antænder et gardin på l afdelingen og flygter. Målet er at finde Linda.
Vi skal ikke røbe de overraskende hændelser i denne film, der er et forfriskende drama i vrimlen af flade danske komedier.
Det er tankevækkende at netop Anders Matthesen har valgt at hoppe ud på dybt spillefilmsvand med netop Rene Hjerter. Men isen holder.
Instruktøren Kenneth Kainz og filmholdet formår at afspejle samfundet ofte kyniske forhold til psykisk syge og andre 'afvigere,' der ikke lige kan passe ind i de båse, samfundet er så glade for at opdele folk i.
Selve filmen overrasker også. Efter de første scener tror man, at man har luret instruktøren. Der er selvfølgelig tale om et forsøg på gentagelse af den legendariske klassiker, Gøgereden. Så slår den over i lidt á la Mand og Mus, hvor bomstærke og psykisk syge Willy redder Kriss igennem den onde, onde verden i en road-movie-agtig flugt-kulisse.
Men så glider filmen over i noget helt tredie, som vi ikke skal røbe her.
Vi vil blot sige: Varm anbefaling!
Rene Hjerter. Premiere i dag. Instruktør: Kenneth Kainz. Med Anders Matthesen, Morten Suurballe, Laura Bro og Helle Hertz
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278