20 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Intense beskrivelser fra Palæstina

Intense beskrivelser fra Palæstina

Lørdag, 09. september, 2006, 00:00:00

Rystende beskrivelser fra dansk fredsvagt, der så aktivister bliver dræbt og en tredje såret på Vestbredden. Men...

af Irene Clausen
Forfatteren Niels Gjern Johansen har gået på Det Fri Gymnasium og, efter han blev student, har han deltaget i en masse demonstrationer, som han ikke mener forandrede noget. Nu er han PR-studerende på RUC.
Han har været to gange på Vestbredden som fredsvagt. Vi hører om hans møde med de internationale fredsvagter, den rystende oplevelse, da to aktivister blev dræbt og en tredje såret, om fredsvagternes aktioner og hverdag, og ikke mindst om forholdet til medierne, som naturligvis interesserer den pr-studerende forfatter meget!
Han skriver godt, Niels Gjern Johansen!
Der er intense beskrivelser af gader, huse, maden og landskaberne samt hverdagssamtalerne, festerne og drukturene. Det er hér, han virkelig engagerer sig, mens palæstinensernes forfærdelige situation slet ikke brænder igennem.
Det skyldes nok det tykke lag ironisk distance, som ligger over bogen, jævnfør også den ironiske titel 'Nul huller.' som sammenkæder tandlægebesøget med det skudramte Palæstina.
Det kan undre, at forfatteren og fredsvagten anvender den zionistiske betegnelse 'sikkerhedsmur' om apartheidmuren og beskriver den som 'et imponerende bygningsværk' (s. 99).
Det undrer også at han omtaler palæstinensernes væbnede aktioner som terrorisme.

Nul huller. Niels Gjern Johansen forlag, Underskoven. 178 side. 148 kr. Udkom 2.september 2006

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. sep. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur