Den 14. august 1956 døde Bertolt Brecht. Var han dermed udskrevet af historien? I anledning af 50-årsdagen har Ken Bruun set på den kommunistiske digter og teatermands aktuelle betydning

af Ken Bruun
Her syv årtier efter nazismens, fascismens og den japanske militarismes magtovertagelse og tilløb til erobringskrige, som skulle indvarsle deres tusindårsrige - kan man stadig hente tankevækkende trøst og opmuntrende lærdom ved læsning af Bertolt Brecht.
Jeg fremhæver dette til indledning. Fordi alt, hvad der ikke netop nu er moderne, rentabelt og omsætteligt, er dømt ude og væk for bestandig af post-modernismens og neo-liberalismens talsmænd og kvinder. Når al kollektiv erfaring, rationel og materiel tænkning med stigende intensitet bliver kendt ugyldige som forældede barrierer for to andre helliggjorte, men abstrakte begreber som: udviklingen og fremskridtet?
Bertolt Brecht sagde: 'sandheden er konkret!' Altså stiller vi konkret spørgsmålet: hvis udvikling og fremskridt? Udvikling af hvad - og fremskridt mod hvad?
Eller siger med både Karl Marx og Bertolt Brecht: 'De herskende tanker er de herskendes tanker'. Uanset om de idag forklæder sig i en neo-liberal og post-moderne sprogdragt.

Odds mod sig
Bertolt Brecht har mange kort mod sig i den pseudo-debat, der nu om stunder udspiller sig i de almindelige medier - som stadig mere åbent bekender sig til et ideal om at underholde modtagerne og berige afsenderne. Mens de med blasert ironi og overlegen foragt kaster vrag på både oplysningstidens idealer om fornuftsdyrkelse og humanisme - og socialismens om fred og solidaritet mellem folkene. Herhjemme nu også med stigende aggressivitet mod kulturradikalismen. Med dens arv fra begge historiske strømninger - og kamp for borgerligt og kulturelt frisind i alliance dermed.
Bertolt Brecht er mistænkeligt gammel - som den 'modernisme', han var et led i, og som nu er kastet på kolportagens køkkenmødding: Han blev født så latterlig tidligt som den 10. februar 1898 - og døde for et halvt århundrede siden. Han deltog som ung sanitetssoldat i Første Verdenskrig - og blev en livslang og uforbederlig modstander af kapitalismens krige.
Mens nutidens magthavere, medier, meningsdannere og 'realpolitikere' i Europa og USA forlængst har indset krigens nødvendighed som forudsætning for vores livsform og samfundsorden.
Han bekendte sig til den historiske og dialektiske materialisme - og solidariserede sig med alle de første historiske forsøg på at virkeliggøre socialismens idealer.
På et urokkeligt grundlag af materiel og dialektisk tænkning førte han en utrættelig kulturkamp for fornuftsdyrkelse og humanisme - og 'tænkning som adfærd'. I alle sine digte og skuespil - essays, taler og debatindlæg.
Mens ufornuft og menneskeforagt, mystik og subjektivisme - intens markedsgørelse af handling, sprog og tænkning - nu skyller som en samfundsskabt tsunami henover vor verden og truer med at drukne millioner af medmennesker og al medmenneskelighed.

En varm anbefaling
Men et halvt århundrede efter, at Brecht fysisk forlod os vil jeg gerne slå et slag for, gennem ham, at høste af den historiske, kulturelle og humanistiske erfaring, som han var en forædlende forkæmper for.
Gå på folkebibliotekerne og lån hans digte og skuespil, essays og fortællinger - selv om bibliotekaren må ulejlige sig ned i magasinet for kuriositeter.
Lån også - eller køb i antikvariater - plader eller bånd med hans morsomme, lærerige og tankevækkende sange. Med Gisela May og Helene Weigel på tysk - med Marianne Knorr, Birgitte Bruun, Karen-Lise Mynster og Sebastian blandt andre på dansk.
Alle I kære unge røde i vort lille land - hvor han som flygtning fra det nazistiske barbari skrev nogle af sine allerbedste skuespil, digte og sange mod krigen og kynismen - overvej sammen at låne, studere og opføre hans blændende skuespil: 'Det tredje riges frygt og elendighed'. I 24 korte scener levendegør han på overbevisende måde nazismens og erobringskrigenes klassekarakter - samt frygtens, elendighedens, modets og modstandens anatomi.
Om I ville genopføre det til nytår eller næste sommer - i en tid, hvor krig og fascisme på ny legitimeres, mens al modstand og oprør fordømmes som terrorisme - så ville I både selv lære meget og lære alle, som I opførte det for, nogle kostbare og værdifulde historiske lektier.
De mest kendte oversættelser af mange af Bertolt Brechts digte er foretaget af Erik og Knudsen og Ivan Malinovski - og udgivet af Gyldendal (sidste gang i 1998) under titlen: 'Bertolt Brecht - Digte.' Og Malinovski har også oversat 'Det tredje riges frygt og elendighed'.

Fem vanskeligheder
Men den 10. februar 1973, da Bertolt Brecht ville være fyldt 75 år, udgav Marxistiske Studenters tidsskrift Clarté et særnummer der bestod af et glimrende udvalg af Brechts allerbedste digte, oversat af Regnar Mandsbjerg. Heriblandt 'Tysk Krigs-ABC.'
Måtte det snart blive genudgivet - af et af de kommunistiske partier eller allerhelst af dem alle i fællesskab! Ellers må du prøve at skaffe denne digtkreds, optrykt i kt i særnummeret af Clarté, 12 årgang nr. 6, 1972. Prøv eventurelt på www.antikvariat.net
Udvalget blev indledt med en introduktion af Hans Scherfig, hvor han blandt andet citerer Brechts essay om de fem vanskeligheder ved at skrive sandheden - som blev skrevet i 1935 i Svendborg til udbredelse i Tyskland og trykt illegalt:
'Den der i dag vil bekæmpe løgnen og uvidenheden og vil skrive sandheden, har mindst fem vanskeligheder at overvinde. Han må have modet til at skrive sandheden, selvom den overalt undertrykkes. Han må have kløgten for at kunne erkende sandheden, selvom den overalt tilsløres. Han må have den kunstneriske evne til at gøre sandheden håndterlig som våben. Han må have dømmekraften til at kunne udvælge dem, som kan benytte sandheden virksomt. Og han må være i besiddelse af den list, som er nødvendig for at få sandheden udbredt blandt disse.'