20 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Dejligt samspil

Dejligt samspil

Tirsdag, 19. september, 2006, 00:00:00

Der er dejligt samspil mellem tenorsax og piano og mellem piano og bas i udspil fra Hans Ulrik

af Ib Olsen
Mange danske jazz-musikere forsøger sig i disse år med egne kompositioner, men få med stort held.
Glæden er derfor desto større ved at lytte til Hans Ulrik. Denne anmelder har hørt denne cd utallige gange uden at blive træt. Det er meget smuk musik.
Hans Ulrik behersker både tenor og sopransax. Hans medspillere, Jacob Christoffersen, piano, Anders Christensen, bas og Mikkel Hess, trommer, yder alle en fin indsats.
Der er dejligt samspil mellem tenorsax og piano og mellem piano og bas. Mikkel Hess sørger for perfekt timing.
Hans Ulrik er født i København i 1965. Han har spillet saxofon, siden han var 15. Han blev undervist af Bob Rockwell og Jan zum Vohrde. Han studerede på Berklee 1984-1986 og spillede professionelt fra 1987.
Hans Ulrik spiller også klarinet, basklarinet og forskellige fløjter. Han har tidligere udgivet cd`er inspireret af latinamerikansk jazz, men her er vi tilbage i den nordamerikanske jazztradition.

Hans Ulrik.
Tribal Dance.Stunt Records/ Sundance.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. sep. 2006 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur